Kategoriarkiv: stress

Tysk oplevelse af dansk arbejdsliv

Skriv et svar

Egentlig lagde jeg først mærke til, at der var ved at blive bygget en ny motorvej i Sønderjylland mod Sønderborg, sidst jeg var på de kanter. Det var måske derfor jeg hæftede mig ved nyhedernes information forleden om, at samme motorvej færdiggøres mindst et år før tid.

Opførelsen er forestået af et tysk selskab. Motorvejen er – som jeg forstod det – ejet af såvel staten som selskabet, der har nogle forpligtelser i forhold til vejen de næste mange år. Der var nogle forklaringer på, at det er gået så hurtigt. Det er imidlertid ikke dem jeg skal omtale her.

Det interessante var, set fra en psykologisk synsvinkel, det interview, der var med en medarbejder fra Tyskland. Han var – trods en betragtelig arbejdsindsats – ret glad for at arbejde i Danmark. Forklaringen var bl.a. at det er mindre hektisk her end når han arbejder i Tyskland. Det var selvfølgelig bemærkelsesværdigt når det samtidig lader sig gøre at være langt foran tidsplanen.

Jeg har ingen viden om hvad der gør det, men er der mon en forskel på effektivitet i de to lande? Får man mere fra hånden i Tyskland? Har vi brug for at lære noget og samtidig bevare det der bevirker at den gode tysker opfatter arbejdstilværelsen her som mindre hektisk? Kan det overhovedet lade sig gøre at øge effektiviteten? Vil det blot bevirke, at endnu flere end 35000 dagligt er sygemeldte på baggrund af stress?

Piet Hein og synet på stress

2 svar

“Ha’ det godt” er en udsendelsesrække på DR1 man kan få forstand af. Således senest om måder man kan sørge for de signalstoffer i hjernen, der er vigtige i vores hverdagsfunktion, herunder så stress ikke følger af overbelastning. Jeg skal se lidt nærmere på udsendelsen, som velsagtens kan findes på nettet – og berette lidt mere om det der gjorde indtryk.

Indtil det sker må du tage til takke med teksten af Piet Hein på Ch. Fombrauge, St. Emilion Grand Cru 1996:

Piet Hein

Gørelister, to-do-lister eller opgavelister

Skriv et svar

Overspringshandlinger, udsættelsestendenser og andre produktivitetsforsinkende eller -forringende handlinger er det altid interessant at forholde sig til.

Det samme gælder hvorledes man ved forskellige selvdisciplineringsmidler kan fremme sin produktivitet og derved opnå de mål man måtte have sat sig.

Der kom en mail fra Robert Plank, som i nogen tid har beskæftiget sig med timemanagement og produktivitet, herunder ved at sælge deltagelse i såkaldte webinars.

Mailen omhandlede at deltagerne tilsyneladende ikke helt havde forstået et grundlæggende budskab om produktivitet.
Læs gerne videre

Udendørsliv

Skriv et svar

Hvilken herlig dag. Solen skinner fra morgenstuden. Temperaturen bliver hurtigt “fornuftig” og det lader sig gøre at sidde udendørs og spise frokost. Det er første gang i år.

Pensionistens tilværelse indebærer at det er muligt at gå en tur i Brugsen i det herligste solskin. At Brugsen så ikke havde det vi kom efter er en anden sag, og det skal naturligvis være den tilgivet sådan en dag.

Efter den udendørs frokost blev det tid til endnu en gåtur. Jeg skulle fotografere en tæt med mælkebøtter besat græsplæne – og lidt længere borte en af de lige netop nu smukt blomstrende rapsmarker. At der kom lidt skyer gjorde ikke så meget, billederne kom i kassen.

Lige nu sidder jeg i skyggen i carporten og skriver dette – der er en beskeden forbindelse til internettet via netværket. Men nok er det såmænd.

Nu må jeg hellere tage ansvar for at gøre noget nyttigt i – forstås det – disse for vort land og Europa så alvorlige tider med overforbrug og almindelig svækket effektivitet. Hvad skal det mon ende med?

Jeg vil plante et par planter om, så de kan sprede endnu mere glæde hen over sommeren.

Jeg håber din dag er god – ellers gør noget andet.

Arbejdstempo og personligt tempo

Skriv et svar

Formiddagen medførte besøg i et supermarked. Når man køber ind sådanne steder, stiller man sig i kø ved en åben kasse. Hvad man ikke nødvendigvis kan vide, når man gør det, er, hvilket tempo kassemedarbejderen udfører sit arbejde i.

Netop i dag var det ualmindeligt tydeligt, at jeg var kommet i en kø med en udpræget langsommelig medarbejder. Hun rubbede så at sige ikke neglene, men sørgede for at alle bevægelser var i et ensartet slowmotion-tempo. Det er sikkert godt for hende, stress og jag kommer næppe til at præge hende, og det må naturligvis værdsættes. Der er ingen grund til at medarbejdere skal slide sig selv op fordi tempokravet er for stort – som det er i rengøringsbranchen, hvor kadancen er 130, jvf. en radiodebat g.d.

Medens jeg stod dér og afventede at det blev min tur, kom jeg til at tænke på gamle dage. Dengang boede jeg i Hvidovre. På torvet lå en fremragende bager. Her kunne man købe et beskedent udvalg af morgenbrød. Der var to der ekspederede. Den ene var dobbelt så hurtig som den anden, og det vidste kunderne godt. Resultatet var at den ene kø var dobbelt så lang som den anden.

Sådan en god viden har man ikke nødvendigvis i et supermarked nu om stunder.

I de nævnte tilfælde er der en sammenhæng mellem det personlige tempo, som man vel i en eller anden grad er født med, og arbejdstempoet, men mon ikke man kunne bede de langsomste om at øge arbejdstempoet bare en lille smule – eller… Hvad synes du?

Ledelse, ambitioner og udbrændthed

1 svar

Styr ambitionerne – ellers brændes lyset i begge ender.

Således stod der på en seddel jeg fandt på skrivebordet. Jeg husker det blev noteret da jeg hørte det i TV for nogen tid siden.

Det var faktisk ledelsen, der skulle styre medarbejdernes ambitioner. Ellers brænder de lyset i begge ender.

Medarbejderne kan med andre ord ikke selv styre ambitionerne – og derved undgå at brænde lyset lidt rigeligt. De skal ledes, skal de. De skal ikke lede sig selv, skal de ikke – for det kan de ikke.

Det er godt med medarbejdere med ambitioner – så har ledelsen da noget at lave!

Spøg til side. Det var faktisk formuleret som en ledelsesopgave at påse ambitionerne ikke førte til udbrændthed.
Læs mere

Hyperstress

Skriv et svar

For nogle år siden mødte jeg en kvinde, hvis arbejdsevne var ophørt med at fungere. Hun søgte at forklare, hvorledes hun havde det ved at sige at hun kørte i 6 gear. Ikke bare om dagen, men hele døgnet. Der var med andre ord ingen mulighed for at slappe af og komme sig.

Jeg kom til at tænke på hende forleden, da jeg læste en artikel om hyperstress i Erhvervsbladet (23. oktober 2008, Stress er død – hyperstress er over os).

Med skam at melde er begrebet hyperstress gået min opmærksomhed forbi. Det er heller ikke det mest anvendte ord. Google finder godt 14000 sider ved søgning på ordet.

Læs gerne mere »

Arbejdsevnen og livsmanuskript

Skriv et svar

Tidligt i livet dannes ubevidste antagelser om, hvorledes livet skal forme sig. Det sker på baggrund af de signaler man modtager fra omgivelserne om, hvorledes de ser på en – og på den måde finder man ud af, hvorledes rollen, der er tiltænkt én, kan udføres.

Om det er en positiv eller negativ livsplan afhænger af omstændighederne, hvorunder den dannes.

Undertiden kan man se og høre hvorledes disse tidlige dannelser påvirker i nutiden. Vi bruger måske nogle livssætninger, der udtrykker livsplanen. Jeg springer altid over, hvor gærdet er lavest.
Læs gerne mere »

Arbejdsrelateret stress i 1999 og 2008

Skriv et svar

Stress er behandlet i utallige artikler de seneste mange år. Denne artikel skal ikke behandle emnet stress, men fortælle om en forskel, som træder frem i to avisartikler fra henholdsvis 1999 og 2008.

Det ser ud til at nogle – eller mindst en – har taget ved lære eller hørt efter.

Den 24. januar 1999 klippede jeg en artikel i Berlingske ud. Slagteribossens barske nedtur var overskriften.

Det handlede om Svend Sønnichsen, der var 59 år på det tidspunkt og havde været en hårdtarbejdende direktør for Vestjyske Slagterier. Han gik ned med flaget med et brag og ophørte som administrerende direktør i 1998. Det fremgår af artiklen, at han, da kroppen sagde fra, ingenting kunne. Hverken læse, se TV, huske eller ligge på sofaen. Det varede ganske længe.
Læs gerne mere »