Første del af sommerferien 2009 i Østrig, dvs. i Russbach am PassGschütt, nærmede sig sin afslutning.
Det havde været noget regnfuldt, trods alt, og har givet lagt en dæmper på vandreudfoldelserne opad. Når man er kommet lidt på afstand af ferien, glemmes at det var lidt halvdårligt vejr, i alle tilfælde er det sådan for os. Måske har andre det på anden vis.
I Russbach er der en svævebane, Russbacher Hornbahn, der kører op til Hornspitz.
På turen op – vi var der da dagens ture begyndte – fulgtes vi med en ældre herre. Han kom fra Salzburg, tog svævebanen og gik derfra til Edtalm, hvor han spillede harmonika.

Han var ikke helt ung, men vel omkring 80 år. Det var ikke nødvendigt for ham at tage det mellem svævebanen og almen kørende bummeltog, han gik bare,

ligesom turisten der mødte nogle køer.

Det samme gjorde vi, og tanken var at gå forbi Edtalm

og nedad den vej, men det viste sig at være så vådt grundet regn at vi valgte at vende om. Efter en pause på almen gik vi modsat og det viste sig at være en lang og ensom tur ned gennem meget skov.
På almen sad en dansk familie i flere generationer. Jeg tror man troede ferien var gået til sol og sommer, sådan så påklædningen ud, men der fornemmedes en vis fornærmethed over at det hele ikke artede sig som forventet. Solen skinnede dog på det tidspunkt. Kendsgerningen er den at man aldrig kan vide hvordan vejret er i Østrig, og slet ikke i bjergene.
Familien var med bummeltoget,

og da det var på tide at bryde op, kunne det høres, at de vist var lidt for sent på den i forhold til køreplanen, men det mentes nok, at det kunne lade sig gøre at få toget til vente på de sidste, idet man havde erfaring for at det havde kunnet lade sig gøre et andet sted.
Det kunne det bare ikke – da vi gik forbi var toget kørt og familien sad og ventede til det kom tilbage. Jeg er ikke sikker på de har haft en god sommerferie i Østrig. Man må yde et bidrag selv.
Næste dag skulle vi videre mod Østtyrol. Nøj, hvor det regnede.