At ligge bund

Endnu er det da vist sådan, at der er forskel på ligge og lægge.

Jeg lægger mig på græsset. Når jeg har lagt mig, ligger jeg på græsset.

Men flere og flere ligger sig.

Således også Søren Frank, der har været på Falsled Kro og dér haft en kulinarisk oplevelse til 6 stjerner som omtalt i Berlingske fredag den 22. maj 2009.

Det er ganske vist ikke Søren Frank, der ligger sig, men morgenmåltidet med vagtelæg, om hvilket det siges, at sådan ligger man en god bund når man er på landet.

Hvordan det ville være at ligge på en bund af vagtelæg er en ganske anden historie.

Forrige post

Grauer Burgunder fra Oberrotweil

Næste post

Kålsommerfugl med snablen i en lavendelblomst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *