Forfatterarkiv: Jørgen

Postens ulidelige inkompetence

For kort tid siden ventede jeg brev. Jeg vidste naturligvis at PostNord har sine regler for udbringning, men da der var gået 2 uger uden at det ventede brev var dukket op, måtte jeg naturlig tænke, at det nok var gået galt. Det viste sig at være tilfældet. I løbet af den 3. uge fik jeg en meddelelse fra afsenderen ledsaget af to billeder. Brevet var kommet retur. Heldigt nok kunne afsenderadressen læses.

Læs resten

Bekvemmelighedstema

Overskriften giver vist i sig selv ingen særlig mening, men der er alligevel en forklaring

Den første del af forklaringen er, at jeg for kortere tid siden måtte konstatere, at der var fundet en del filer på denne hjemmeside som ikke skulle være der. Det var Wordfence, der havde opdaget dem.

Mange af dem var knyttet til det tema jeg har brugt længe, Socrates. Det kostede et engangsbeløb for mange år siden. Nu har ejeren så nået den alder, hvor han ikke længere vedligeholder det. Herved – antager jeg – bliver det sårbart overfor hackerangreb og lignende.

Læs resten

En kongelig bevilling

Forrige indlæg havde en vis længde og var kun med et enkelt punktum. Sådan plejer jeg ikke skrive, men det var inspireret af en kongelig bevilling om adoption, som jeg har transskriberet for en bekendt.

Undervejs i arbejdet, gik det op for mig, at der var ganske få nøgleord og en utvetydig opbygning.

At eftersom sådan og sådan sådan og sådan.

Læs resten

Lidt fra Sumpen

At eftersom

jeg ville have skrevet om Zelinskyjs besøg hos Trump i begyndelse af marts, hvor Trump kølhalede Zelinskyj, inspireret af Vances udsendte kroge om utilstrækkelig taknemmelighed og manglende respekt, i Det Ovale Kontor, der nu ligner en filial af Trumps bolig i Florida,

men

Læs resten

Epidemien på Sjælland i 1831 og min slægt

Undertiden kan det vise sig heldigt ikke at være helt så hurtig med nye indlæg, som man kunne ønske sig. Forklaringen vil vise sig siden.

På et tidligt tidspunkt i min slægtsforskning, bemærkede jeg, at der i et sogn havde fundet 3 begravelser sted samme dag. Det var formentlig i Tureby Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt.

Læs resten

Kedsomhed før og nu

Der faldt lid sne i november. Jeg bryder mig ikke om det. Det er ikke så godt for gamle folk at gå når der ligger sne. Andre kan godt lide det, og man kunne da også i TV se med hvilken begejstring børn i alle aldre kørte på plastikbakker, kaldet kælke, ned ad diverse bakker. Det har de sikkert gjort i det ganske land.

Jeg hæftede mig ved en purk på 9 – 10 år, der syntes det var fantastisk dejligt at være ude i vejret og kælke.

Alternativet til denne sunde aktivitet var, som han sagde, at sidde hjemme og kede sig med skærmen.

Der nu gået lidt tid siden jeg skrev de første afsnit i dette indlæg, og jeg er kommet i tvivl om, hvorvidt overskriften nu også er passende og tilstrækkelig illustrativ. Måske skulle overskriften have været

Læs resten

Hjemmeside hacket

Det var lidt overraskende at opdage, at der på min blog om Vemmetofte var et nyt indlæg at finde, som jeg intet kendte til.

Ydermere skulle det vise sig, at jeg ikke på sædvanligvis kunne tilgå bloggens kontrolpanel.


Det kunne jeg dog få hjælp til fra supporten hos mit webhotel. De lavede lidt fixfakserier.

Læs resten

Amatørens sproglige iagttagelser 2

Forleden, den 7. januar 2025, var Guldkareten på tur gennem København. Kongeparret skulle til nytårskur.

I den anledning var TV2News på pletten. Man havde tilsyneladende sendt juniorreporteren til Amalienborg, hvorfra berettedes om, hvad man kunne se.

I løbet af et øjeblik kunne man høre at køreturen udgik fra palæet, hvor “kongen holdte sin tale”, at “kareten bliver ekskorteret af” og endelig blev spørgsmålet “hvordan var det at se Kongeparret ride forbi her” stillet til en tilskuer.

Læs resten