En af de gode, lange ture i ugen i Virgental – den første af 3 – var fra Welselach P-plads (med plads til 2 biler) til Lasörling Hütte.
Hytten ses på billedet. Det ser jo ikke ud af noget særligt at nå dertil – men det er en stigning på ca. 1200 højdemeter, og tilsvarende ned igen på ca. 8 timer – og 20.000 skridt.
Det er noget for en lavlandsdansker, der er vandt til at gå i nogenlunde samme niveau.
Men det lader sig fint gøre.
Første gang vi var ved hytten var i midten af 1990erne. Da parkerede vi på en større p-plads lidt før nuværende og begyndte opstigning ad en genvej eller forkortelse (Abkurzung).
Den trak søm ud.
En gruppe unge tyske geologistuderende skulle samme vej. De tog alskens udrustning på – og gik før os. Men de pustede og stønnede og så ud til at det var deres livs prøvelse, da vi indhentede dem.
Det er en fantastisk oplevelse af gå op mod hytten. Det første lange stykke foregår på en almindelige kørevej – men pludselig er den ikke længere, og man kommer til en smal sti med kraftig stigning. Man kan hel tiden se hytten derfra – og det er særdeles spektakulært.
Velankommet er der mulighed for lidt suppe og noget at drikke – eller hvad man har lyst til, således at man får en ½ time til rekreation inden man begynder at gå nedad igen.
I 2008 blev det regnvejr inden vi nåede ned, men pyt.
Herlig tur – og at man stadig kan.
Her er en lille video fremstillet af billeder taget på vejen op og ned i 2008. Hytten ses på det første billede, hvis man ser godt efter. Videoen kan standses ved at blikke på den lille firkant, der kører nederst. Der ses også billeder taget ned mod Virgental.