Efter at have været i Russbach en lille uge, gik turen en lørdag til Virgental via Mittersill og gennem Felbertauerntunnellen. Det regnede i begyndelsen, men da vi var i nærheden af Zell am See ringede vore rejsefæller og spurgte hvor vi var. De havde gjort ophold lige efter Pass Thurn og nød udsigten.
Omkring middagstid nåede vi til Matrei in Osttirol, og efter at være kørt gennem byen, til venstre over broen efter torvet og til højre ved bageren fandt vi hurtigt deres bil – og lidt efter dem. Hvor herligt atter at ses i Virgental. Efter indlogering og lidt frokost måtte vi en tur langs Iselfloden og nyde synet af den meget smukke dal endnu engang. Vi føler os afgjort hjemme dér, og det er fint.
Hvad er det man kan i dalen?
I al sin fundamentale enkelhed kan man gå op og ned ad nogle bjerge. Dernæst spise og sove – og gøre det forfra. Sådan da.
Det fantastiske ved det er at man mærker kroppen og de anstrengelser man udsætter den for, og at hvert skridt fører højere op. Det er en måde at opleve noget meget grundlæggende menneskeligt på, herunder friheden ved at kunne gøre det og friheden til at kunne nyde synet, stilheden og roen – samt tilfredsheden med atter at have udsat sig for strabadserne – efter at være nået op. Det er sandelig ikke det værste at udsætte sig for!
Der er også en fornemmelse af at slippe for hverdagens jammer og hektivitet og være i en situation, hvor mere oprinde måder at leve på end de hjemlige gør sig gældende. Det forekommer også værd at erfare med mellemrum.
Der følger nogle enkelte indlæg som beretter om årets ture, og det er tanken til sidst at lave en lille video af flere billeder end der vises i de enkelte indlæg. Er du interesseret finder du mere om Virgental i etiketterne.