ABC-Scandinavia er nu nået til L.
At været nået til den erkendelse at skrive en smule om livets gang, tror jeg har at gøre med debatten i Danmark om livets afslutning og hvorledes vurderingen af om genoplivning skal foretages ved hjertestop hos visse patienter foregår. Jeg har imidlertid lige læst Ellens indlæg om livet. Det anbefales at læse det. Det er derfor ikke lige let at flytte koncentrationen fra det indtryk hendes tekst gjorde til at skrive dette.
Men – livets gang skal jo begynde et sted. Faktisk begynder det med at to – mennesker og måske også snegle og biller – sætter en sådan pris på hinandens forskelligheder, at der sørges for menneskehedens og dyreverdenens beståen. Dette er søgt illustreret ved efterfølgende billeder.
Lad mig så holde mig til mennesker. Når barnet er født varer det forbløffende kort tid inden det første år er gået, og forældrene vil blive overraskede over det, men de har også været vidne til den fantastiske udvikling i livets gang det første år har bragt. På intet andet tidspunkt sker så meget som i det første år – og det er måske meget godt.
Det forstsætter, livet – og hvordan det forløber kan vel ikke beskrives meget bedre end Benny Andersen har gjort det i digtet om tiden. Det er her han fortæller historien om barnet der f.eks. begynder i skolen og øjeblikket efter – næsten – kommer ud og er student.
Der sker med andre ord en masse i livets gang, medgang og modgang, udvikling, erkendelse og beslutninger og pludselig har man et arbejdsliv og – i vort nuværende samfund – et fritidsliv. Vi realiserer os og får børn og regerer og gør ved. Og når lige pludselig til at erkende at arbejdslivet er blevet til pensionistliv. Og hvad skal man så med livet – ihukommende at hver dag (som det altid har været) er første dag i resten af livet. Man kan jo skrive om livets gang…
Det liv, der går sin gang, varer ikke ved. Det ved de fleste godt, men om der opstår en særlig bevidsthed om det er ikke godt at vide. Hvordan vil det forløbe til sidst? Hvor gammel bliver man? Hvilken helbreds-, sundheds- eller sygelighedstilstand vil man få? Vil man kunne klare sig selv til det sidste eller vil afhængighed af andre opstå? Det må vise sig.
Livets gang ender som bekendt med døden. Fra det ene sekund til det næste. Når jeg er, er døden ikke. Når døden er, er jeg ikke. Ret enkelt, ikke?
Det er meget godt at tænke på den måde. Det giver en mental forberedelse som forekommer vigtig. Så det ikke er en alt for ny psykologisk situation man kommer i når andre dør – men vel næppe når man selv gør det. Det er kun sket en gang for mig at jeg har set en dø. Det varede 80 timer efter behandling var besluttet udsigtsløs til livet sluttede med et lille suk. Jeg ville gerne have været med i andre livsafslutninger. Fordi livet slutter med at døden er. Det er helt naturligt.
Nu er det man kunne trænge til et glas livseliksir – men det er for tidligt på dagen.
Forresten – jeg lovede sidst at vise det foto mit header image er en del af – det var ikke til at gætte. Her er klemmerne i modlys på tøjsnoren.
Her er linket til deltageres l’er.
Godt og interessant valg for L.. Livet begynder, livet leves og livet slutter.. Jeg tror på et liv før døden.. 🙂
interessant valg 🙂
vi fødes for at dø sådan er livet 🙂
Spændende at læse, Jørgen! Dit billede af klemmerne er meget smukt – og lige som dig synes jeg, at Benny Andersens digt ‘Tiden’ er ramt på kornet.
Som Thyra Frank og Inge tror jeg på et liv før døden …
Godt valg for bokstaven L, og interessant å lese dine tanker om livets gang! Ønsker deg en god weekend, klem fra Anette 🙂
Det var et dejligt og læseværdigt indlæg.
Benny Andersen forstår som få andre at sætte ord på tid og på liv.
“Livets gang ender som bekendt med døden. Fra det ene sekund til det næste. Når jeg er, er døden ikke. Når døden er, er jeg ikke. Ret enkelt, ikke?”
På den ene side er det rigtigt. Sådan i rent fysisk forstand.På den anden side er det ikke – det er desværre ofte en lang og sej kamp og/eller vej at nå fra [et værdigt] liv til døden.
Ens syn på døden ændrer sig over tid – men det er naturligt nok. Ingen af os ønsker vel f.eks. at blive afhængige af andre, men hvad så når/hvis vi bliver det? Ønsker vi af denne grund at dø? Det er så nemt som ung at sige, at “jeg vil hellere være død end at være afhængig af andres hjælp”.
Der er så mange ting at tænke over… i bund og grund skal vi nok bare huske at leve, mens vi gør det, for nu at citere en anden kendt dansker 🙂
Det var flot set at du kunne få en header eller et banner ud af dette modLys-billede. Smukt, og godt klippet. Jeg gætter at de klemmer er specielt udvalgte, nyanskaffede, rene og smukke 😉
Jeg overvejede først, om det var flasker med hårshampoo, men synes at der i så fald manglede en etiket eller et navn.
Livsrytme og hastigheden hvormed tiden går, er meget, meget interessant, især hvis man kan hæve sig lidt op over det. I musik-oplevelsen indgår der to tids-måder, dels mikro-tid for i det hele taget at kunne opfatte svingninger (på ethvert givet tidspunkt er der et vist tryk på trommehinden, men det er forandringerne indenfor sekunder (eller mindre), som bliver til en tone (stemme, ord, konsonant, vokal etc.)
Endvidere er der noget med rytme og tid, følelsen af langsom/hurtig og de fleste har en evne til at kunne gøre noget på det rigtige tidspunkt.
Når man er i den “korte ende af livet”, ved man jo godt at kroppen svækkes og at man ender med at dø, men jeg tror også at din Livs-eliksir antyder, at vi selv bestemmer at vi vil gøre noget for at få noget ud af hver dag.
Så det var klesklyper det var! Det hadde jeg ikke gjettet. 🙂
Kjempefint bilde av sneglehusene!
Tak for din kløgtige kommentar – Dovenskaben længe leve. Den er fremskridtets katalysator.
Dit indlæg er dybt tankevækkende. Tæt på de 70, kan tanken om den næste tid godt pirre depressive tanker, hvilket ikke nytter noget.
Som et supplement til livets gang, vil jeg nævne, at jeg virkelig nyder Preben Kaas og Jørgen Rygs vidunderlige og optimistiske livsbekræftende dialog: “Lykke er at putte sand i nøglehullet!”
Jeg tenker på hva som egentlig er meningen med livet! En fødes, vokser opp, blir voksen,lever noen år, for så å dø… Hvorfor?
Jeg hører heldigvis med blant dem som tror på et liv ETTER døden!
-Margit-
Godt valg for L og et noget anderledes et. Smukke billeder. 🙂
Døden er en del av livet,
helt naturlig. Skjønt ofte kan det oppfattes naturstridig.
Flotte og illustrerende bilder du har med til dette interessante innlegget!
Nå skal jeg skynde meg å lese hos Ellen 🙂