En uge i Virgental

Hvad kan man foretage sig i Virgental i en uge i juli?

Det er et meget godt spørgsmål. Naturligvis kan man gøre andet end vandre, spise og sove.

Man kan sætte sig på sin balkon på Habererhof og se på udsigten. Gør man det vil man fra nogle lejligheder have den udsigt der ses på billedet.

Det kan jeg få en del tid til at gå med – og den går oven i købet godt.

Man kan tage til Lienz og se på den største by i Osttirol.

Man kan være så heldig at opdage at cykelløbet Østrig Rundt har mål i Prägraten langt inde i Virgental – og man kan stille sig op og se Chris Anker Sørensen passere lidt efter de førende ryttere.

Vælger man at holde ferie i denne dejlige del af Østrig, vælger man også at have vandrestøvler med og sætte sig for at gå op til nogle hytter – og ned igen. Det gør vi i alle tilfælde.

På 5 dage klaredes tre 8 timers ture på hver ca. 1000 højdemeter op – og efter en pause ned igen. Det er egentlig meget godt klaret når man er 65 år.

I kommende poster følger mere om disse ture, cykelløbet og hvad der ellers falder sig for at skrive om fra denne 5. tur til Virgental.

Posted by Picasa
Forrige post

Personlig udvikling og Sisyfos

Næste post

Ballade og coaching

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *