For nogle år siden mødte jeg en kvinde, hvis arbejdsevne var ophørt med at fungere. Hun søgte at forklare, hvorledes hun havde det ved at sige at hun kørte i 6 gear. Ikke bare om dagen, men hele døgnet. Der var med andre ord ingen mulighed for at slappe af og komme sig.
Jeg kom til at tænke på hende forleden, da jeg læste en artikel om hyperstress i Erhvervsbladet (23. oktober 2008, Stress er død – hyperstress er over os).
Med skam at melde er begrebet hyperstress gået min opmærksomhed forbi. Det er heller ikke det mest anvendte ord. Google finder godt 14000 sider ved søgning på ordet.
Erhvervsbladet har talt med Lektor Einar B. Baldursson, Center for arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet.
Det man kan forstå på artiklen er, at der er tale om hyperstress, når livet som sådan er blevet til en anstrengelse. Det kan det blive, når man altid er på og skal performe, som det kaldes, i alle situationer, det være sig på arbejdet, i fritiden og sammen med familien. Det lyder som den moderne selviscenesættelse kan være en farlig størrelse. Hertil kommer at grænserne er gået i opløsning mellem forskellige dele af tilværelsen – arbejde kan udføres hvorsomhelst og nårsomhelst.
Lektoren forklarer ikke at kuren kan være pauser. Det er snarere en anden form for hjerneaktivitet end den der fører til belastningen. Laver du logisk tænkearbejde er der ingen grund til at lave endnu mere af det – tværtimod. Han mener også at fysisk aktivitet som modvægt mod hyperstress ikke er fittness, men en meget mere nuanceret kropslig aktivitet, f.eks. dans.
Vil du læse mere er der en artikel om hyperstress på Kommunikationsforum. Artiklen er længere end den ser ud til.