Månedsarkiv: september 2008

Winzergenossenschaft Bischoffingen am Kaiserstuhl

Etiketten på den prægtige flaske

Bischoffinger Steinbuck Beerenauslese Ruländer 1986

var ikke tilsinds at lade sig tage af flasken på sædvanlig vis – derfor måtte der er fotografi til for at etiketten kan tages i øjesyn.

Denne gamle Beerenauslese var mørk rosinfarvet og stadig dejlig syrerig i al sin ungdommelige kraft. Egentlig var den tænkt som dessertvin – men det var helt forkert.

Derfor blev den det en sådan vin retteligen bør være – en vin, der drikkes og nydes for sig selv efter desserten.

Falder vejen forbi Kaizerstuhl i Baden mellem Schwarzvald og Vogeserne, er Winzergenossenschaft Bischoffingen formentlig et besøg værd – derer mange vinene og meget mere at vælge mellem på hjemmesiden.

Flasken var i øvrigt købt i Celle for mange år siden og kostede dengang godt 35 DM.

Posted by Picasa

Weingut Ratzenberger, Mittelrhein

Det er herligt at drikke en god god gammel Riesling til et måltid mad, især når vinen – som denne Bacharacher Kloster Fürstental, Riesling Trocken, QbA, 1987 – stadig var ved sin fulde styrke. Det var naturligvis til at smage det ikke var en ung Riesling, men det virker som om den havde mange gode år i sig endnu, hvis det ikke var fordi proppen blev trukket op.

Weingut Ratzenberger, Bacharach-Steeg am Rhein er kendt for at fremstille nogle meget holdbare Rieslingvine – eller var det på det tidpunkt. Formentlig er det stadig sådan.

Ved et besøg i vist nok 1989, erfaredes det at man for ikke længe siden havde drukket en flaske Sekt, som stadig var perlende og ungdommelig, trods dens fremstilling i 1937.

Coach – mandecoach eller mindcoach

Blikket strejfede en AdWords-annonce med ordet “mandecoach”.

Tænkte jeg måtte se, hvad det var, selv om det måske er nok så indlysende – coaching af mænd eller coaching for mænd. Af mænd eller af kvinder?

Ved en søgning på Google kom 43 sider frem – og Google spurgte om jeg mente mindcoaching.

Det gjorde jeg nu ikke, men ved søgning her kom 33.000 sider frem.

God vind mandecoaches!

Livet og døden

Tidligere på dagen gik jeg forbi en bænk. Der sad tre mænd på den. Med hver en øl i hånden.

Jeg kunne ikke høre hvad den ene sagde, men stemmen var svag, præget af vejrtrækningsproblemer, og jeg tænkte han måtte have rygerlunger.

Jeg hørte hvad den anden sagde til ham, sikkert som en reaktion på det han havde sagt: Hvis du dør, så dør du, og op i røven med det.

Det var en noget direkte tilgang til en af tilværelsens kendsgerninger – at livet afløses af døden på et tidspunkt.

Grüner Veltliner fra Kamptal

Det er altid glædeligt at se markedsføring af østrigsk vin i Danmark. Når SuperBest har en nyhed og oven i købet en Grüner Veltliner, Strassertaler 2007, Kamptal fra Weingut Allram, Strass bei Krems, må man naturligvis have et par flasker med hjem.

Det var en fornøjelse at smage denne friske behagelige Grüner Veltliner, syren var meget klart tilstede, og det skal den være – kan man lide vin med syrlig friskhed er dette et et dejligt bekendtskab.

Tjen penge på nettet med Quicksilver

Med mellemrum er der grund til at reflektere lidt over erfaringerne med at tjene penge på nettet.

I denne måned er det et år siden jeg faldt over et hæfte af Britt Malka om at tjene penge på nettet. Jeg læste den under et ophold i Ribe Byferie, og det var ikke lige til at begribe, hvad det hele gik ud på.

Men gentagelser skader ikke, og i november 2007 var jeg klar med min første blog (den er nu blevet til Brokkassen og andre grynt).

Der blev sat AdSense-annoncer på den, og det skulle vise sig, at der kom betalinger 3 dage i den måned ved at læsere klikkede på annoncerne.

Et halvt år senere var det omvendt – der var penge i kassen alle dage med undtagen af nogle få i juli 2008. Og det endda uden nogen særlig aktivitet fra min side.

Det vil med andre ord sige, at den passive indkomst jeg fik under min ferie i år kan forventes at værre større til næste år – hvis jeg har skrevet en masse indtil da.

En afgørende inspirationskilde har været deltagelse i Britts  Quicksilverkursus. En lang række emner er blevet dækket i løbet af de ca. 100 lektioner jeg har modtaget til nu. Du kan melde dig til og du kan melde dig fra hvis det ikke er noget for dig. Jeg har i alle tilfælde haft overskud af investeringen. Nu er kurset blevet til en e-bog: Quicksilver.

Der er to nøgleord som er vigtige: handling slår alt og vedholdenhed.

Velkommen i klubben!