ABC Scandinavia er nu nået til E i 3. omgang.

Valget er faldet på Eitelsbach, dvs. ikke så meget denne lille by ved Trier i Mosel-Saar-Ruwer vinområdet, som på vingården Karthäuserhof.

Her laves Riesling så det vil noget.

Vinene herfra er udstyrsmæssigt interessante derved at etiketten udelukkende er en halssløjfe. Det er den eneste producent, mig bekendt, i Tyskland, der gør sådan. Der skal tre billeder til at vise en etiket.

Her er etiketten set forfra.

Det ses at vinen er en 1969er Eitelsbacher Karthäuserhofberger Riesling Auslese fra Kronenberg-marken.

Vin er importeret af Det Tyske Vinhus i Roskilde (46373745). Om Allan Hansen har nogle flasker af denne prægtige vin endnu vides ikke, men han havde det i mange år.

For at vise en flaske i hel størrelse har jeg fundet et billede fra 2005 – her ses at vinen er løbet ud fordi proppen blev suget ind i flasken. Igennem længere tid var lidt vin løbet ud og havde givet anledning til den tydelige mugklump. Det var en Riesling Auslese 1975 – oh, det var en skam.

Her er linket til andres E.

ABC Scandinavia er nu nået til D i tredje omgang, og her berettes i bogstavorden lidt om tysk vin.

Dornfelder er en rødvinsdrue, der ikke ses så meget i Danmark. Det er egentlig en skam, idet der laves glimrende vine på denne drue. Jeg plejer så vidt muligt købe nogle flasker med hjem, hvis omstændighederne tillader det, når jeg er i Tyskland. Det behøver ikke være en bekostelig affære.

Dette er etiketten på en supermarkeds-dornfelder. Det var den eneste etiket jeg havde i samlingen. Jeg har åbenbart glemt at tage et billede af en Dornfelder Rosé fra Baden, som jeg har set i PennyMarkt.

Læser man hvad Deutsches Weininstitut skriver om Dornfelder, er der tre ting at hæfte sig ved. Den har frugt, varme og garvesyre.

Navnet knytter sig til Immanuel Dornfeld, der tog initiativ til grundlæggelse af en vindyrkningsskole i Weinsberg i 1868.

Druen er fremavlet i 1955 af August Herold. Den er en krydsning af druesorterne Helfensteiner (som er en krydsning af Frühburgunder og Trollinger) og Heroldrebe (som er en krydsning af Portugieser og Limberger). Sådan bare for en ordens skyld, forstås.

I begyndelsen fungerede druen som “dækrødvin”, dvs. den kunne give bl.a. farve til meget lyse tyske rødvine. Efterhånden ændrede det sig, således at Dornfelder nu er den næsthyppigste dyrkede tyske rødvinsdrue og vine lavet herpå er meget efterspurgte.

Vinene er især tørre (og halvtørre), og nogle foretrækker at lægge vægt på den intensive bæraroma, andre på garvesyre og struktur. I sidste tilfælde vil modningen være på egefade. Jeg mener nu at kunne huske jeg har haft en sødlig Dornfelder fra 1990. Det var sødmen, der fik en der påstod at han altid kunne smage forskel på rød og hvid vin til at tage fejl. (Hvilket han forresten gjorde 100%).

Prøv selv, hvis muligheden byder sig – jeg foretrækker en Dornfelder for de meget populære alkoholbomber fra oversøiske vinområder.

Fik du i øvrigt ikke læst om C for Castell er det forrige indlæg.

Her er linket til andre deltageres D.

ABC Scandinavia er nu nået til C i 3. omgang. Jeg skriver om tysk vin.

Med C kunne være skrevet om Cochem, men valget er faldet på Castell. Jeg var der i 1986 og har været forbi en enkelt gang siden.

Hvor finder man Castell?

Er man i bil på vej mod Østrig, kører man fra A7 til A3 på niveau med Würzburg, og snart derefter er afkørsel 75. Ikke langt fra motorvejen ligger Castell. Hold ind og nyd det nysselige landskab, køb en flaske Franken-vin i Bocksbeutel, kør tilbage til A3 og fortsæt turen – eller kør mod Iphofen og nyd landskabet lidt længere. I Iphofen kan man køre stilfærdigt ad landevejen mod Nürnburg – og først siden køre ud på den noget hektiske A9 mod München.

Castell er en by af beskeden størrelse. Der ligger et slot, der blandt mange andre aktiviteter dyrker vin. Egentlig er navnet lidt mere omfattende: Fürstlich Castell’sches Domänenamt.

Billederne tog jeg i 1986.

På det første orienteres gruppen, der deltog i en international vinkonkurrence om vindyrkningen i Castell. Jeg tror det foregik øverst på det vinbjerg, der hedder Kirchberg, men jeg er ikke ganske sikker. Når jeg tror det, skyldes det, at vinmarkerne der ses på det næste billede ned mod nogle af byens huse er Kirchberg.  Måske er det øverst skrå stykke en del af marken Schlossberg, nemlig den del af denne mark, hvorpå man dyrker Silvaner.

Marken i baggrunden, den med de tydelige veje, er Kugelspiel. De nævnte marker er alle det der kaldes enkelmarker, Einzellage, altså navngivne vinmarker, der nævnes på etiketterne.

På det sidste billede ses Kugelspiel igen, og det er nogenlunde tydeligt at se på de nederste billeder, at skråningen i forgrunden er ganske stejl, og dermed langt mere arbejdskrævende at passe end det fjernere vinbjerg. Følgelig er det nogenlunde til at forstå at vinenes pris vil være forskellig.

Her er et link til et billede af de Castellske vinmarker. Hold curseren over markerne og navnet kommer frem.

Det er tydeligt at se markerne på billederne her og grafikken dér.

Her er linket til andres C.