Yoghurt

ABC-Scandinavia er nu nået til Y.

Ytringsfriheden gør det muligt at skrive en smule om yoghurt – stavet med y (men jogurt er også korrekt dansk).

Der er det særlige ved yoghurt, at jeg i tiden løb har brugt det i en øvelse på kurser. Det kom sig af en bog af Morgan, Imaginization. Han tænker virksomhedsudvikling i billeder.

Hvis du har lyst til at prøve øvelsen, læs da kun følgende instruks først og vent med resten til bagefter.

Skriv alle de egenskaber ved yoghurt du kan komme i tanker om på et ark papir.

Efter således at have tænkt længe og inderligt på egenskaber ved yoghurt (og i en kursussituationen noteret dem til fælles bedste), kommer den store afsløring her:

Hvilken egenskab ved yoghurt passer bedst på din arbejdsplads?

Måske er svaret egnet til en anderledes diskussion næste gang afdelingens udvikling drøftes.

Samme Morgan brugte bl.a. lim på samme måde, men det staves jo ikke med y.

Alle ønskes gode påskedage.

Køge Å

Her er linket til andre deltageres ytringer, selvfølgelig med Y.

Har du i øvrigt bemærket ændringen af hverdagsbloggen til Kort og godt.

15 tanker om "Yoghurt"

  1. Donald

    Den bedste egenskab ved yoghurt er, at det hjælper den indvendige “flora” – og den egenskab kunne man udmærket have brug for på en arbejdsplads 🙂

    Svar
  2. Marianne

    Jeg synes jo, at yoghurt er den bedste start på dagen – jeg tror nok, jeg vil skubbe arbejdspladsen lidt, i hvert fald til efter yoghurten 🙂

    Svar
  3. Rimkogeren

    Jeg ved at malurt kan krydre en snaps (men pas på, thi maløve (malurt) gjøre mænd ellevilde og kvinder horegale)
    Nu tænker jeg på om yoghurt også kan bruges som snapsekrydderi.
    God påske

    Svar
    1. Jørgen Carlsen

      Jeg har ikke mod på at prøve, om yoghurten bliver klar af snapsen eller snapsen bliver uklar af yoghurten vides ikke, men jeg hører gerne, hvorledes eksperimentet evt. falder ud. I lige måde.

      Svar
  4. Ellen

    Meget sjov øvelse, som jeg dog ikke er helt sikker på, jeg vil introducere på min arbejdsplads 😉
    Skønt forårsbillede – hvilken å er det?

    Svar
  5. Jørgen Carlsen

    Det har været sjovt de gange jeg har brugt den – og givet ny indsigt. Det er Køge Å hvor man passerer den på den vestlige del af en rundtur om Gl. Kjøgegaard. Vi skulle se om parkens rhododendron var sprunget ud (de første var, kunne man se), men parken var lukket pga. hærværk. Håber ikke det varer ved.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.