Det antages, at du er i overvejelsesfasen om at holde op med at ryge.
Den kan givet vis være lang for det er ikke nødvendigvis spor morsomt at udsætte sig for selvpåførte lidelser ved at lade være med at ryge. Jeg tænker på ubehaget der følger af ikke at tilgodese nikotinbehovet, som opstår og øges, hvis nikotin ikke tilføres.
Du kender formentlig historier om folk, der har forsøgt at stoppe rygning, og som er blevet så umulige at være sammen med, at omgivelserne har forlangt en genoptagelse af rygningen. Puha…
Når du nu går og tænker på at holde op, er det spørgsmålet om du tænker ansvar ind.
Er det dit ansvar at stoppe?
Er det sit ansvar at udholde lidelserne?
Er det dit ansvar at opføre dig ordentligt?
Er det dit ansvar at blive umulig?
Svarene er i alle tilfælde: Ja, det er dit ansvar.
Hvis du ikke ser det som dit ansvar, hvorledes du svarer an på ønsket om at ophøre med at ryge, er det velsagtens fordi du ikke har lyst til at påtage dig ansvaret, men håber på at en krykke eller et mirakel kommer forbi, så det bliver smertefrit at holde op med at ryge.
Har du lyst til at tænke over det?