Kategoriarkiv: Sproget

Livet som kunde 4–at være døende i hjemmeplejen

10 svar

Bare rolig. Det er ikke mig, der er døende i hjemmeplejen. Ikke endnu. Men ordvalget fortjener et par ord med på vejen.

Forleden kom et brev fra Ældre Sagen, hvori Bjarne Hastrup redegjorde for interesseorganisationens arbejde. Brevet medførte indmeldelse og vi har nu et kundeforhold til Ældre Sagen. Jeg håber at kontingentet kan tjene sig ind ved rabatordninger og at Sagen får glæde af lidt flere medlemskroner.

Det var i brevet jeg kunne læse om at være døende i hjemmeplejen.

I Berlingske 28. oktober 2018 kunne man, i en artikel om den kommende sundhedsreform, læse om den demografiske udvikling.

I de sidste 30 år angives andelen af danskere på +75 at udgøre 7-8%. Dette tal har været stabilt. I de kommende 30 år angives denne andel at ville komme til at udgøre 15% af befolkningen. Alder er som bekendt ingen sygdom, men sygdomme optræder på et eller andet tidspunkt når man er over 75 år. Denne demografiske udvikling alene vil kræve et og andet af sundhedsvæsenet, herunder hjemmeplejen. Dette er nævnt blot for perspektivets skyld.

I brevet fra Ældre Sagen forklarer Hastrup, at man har “medvirket til, at Folketinget årligt fra 2018 har afsat 60 mio. kr. til en værdig afslutning for døende i hjemmeplejen og på plejehjem”.

En værdig afslutning på livet. når det kommer dertil, er der grund til at glæde sig over, men hvorledes man dog har fundet på, at tale om “døende i hjemmeplejen” er ikke let at begribe.

Kan man indlægges i hjemmeplejen? Når jeg besøger det lokale bibliotek, ligger hjemmeplejen ved siden af, og der ser ikke ud til at være plads til mange indlagte døende i lokalerne.

Kan man have sit hjem i hjemmeplejen?  Nej, det kan man ikke. Man kan få assistance af hjemmeplejen i sit eget hjem. Man kan være døende og dø i sit eget hjem, men da ikke i hjemmeplejen.

Overvejelserne har ført tankerne tilbage til dengang for mange år siden jeg underviste på et plejehjem. Personalet blev anmodet om at gennemføre et rollespil om modtagelse af en ny beboer.

Der blev rollespillet med engagement og begejstring, og der blev talt meget om at den nye beboer nu ville have sit hjem på plejehjemmet. Men der blev også talt om at beboeren blev indlagt på plejehjemmet. Det gik slet ikke op for de gode ansatte, at det kunne være problematisk at tale om både indlæggelse og nyt hjem. Først da jeg spurgte om dette skulle forstås sådan, at jeg blev indlagt, når jeg senere på dagen kom hjem og gik ind i mit hjem, gik det op for folk, at sprogbrugen burde overvejes nøje.

Man kan have sit hjem på et plejehjem. Og det er så i øvrigt ret indlysende, at man har sit hjem på personalets arbejdsplads.

Som det dengang var væsentligt at overveje sprogbrugen, forekommer det nu væsentligt at Ældre Sagen gør det samme og finder et andet udtryk end at være døende i hjemmeplejen.

En proper vest

17 svar

Hvorledes udtalte du det midterste ord i overskriften da du læste den?

I Berlingske Rejseliv d.d. er der artikler om safari-rejser. Hvis man skal på safari, er det naturligvis vigtigt at have det rette udstyr med, herunder passende beklædning.

Sidst i sektionen finder man derfor anbefalinger af hvad man nødvendigvis må medbringe på rejsen.

En proper vest med masser af lommer og i passende safarifarve kan man ikke komme uden om.

Da jeg læste teksten, kunne jeg høre proper udtalt på dansk, men efterhånden måtte jeg overveje om vesten bare skulle være nyvasket og ren eller om proper skulle have været udtalt på engelsk, hvorved betydningen snarere måtte være passende eller egnet til det særlige formål.

Om det er det ene eller andet er åbenbart ikke vigtigt. Blot vesten er proper.

Kommunikation kan være en vanskelig sag

8 svar

Meningen med kommunikation er at modtageren heraf opfanger det budskab kommunikationen indeholder.

Forleden havde Ellen et kritisk indlæg om oversættelsesfejl og betydningsforskydninger. Det sidste omhandlede episk og patetisk, der efterhånden bruges mere og mere i den engelske betydning. Det første handlede om billion på engelsk der bliver til billion på dansk, hvilket er lidt i overkanten, og dannelse af ikke-eksisterende danske ord fx. haglsten for hagl.

Her følger et par eksempler på dels en oversat sætning og dels en sætning på dansk, der begge ikke giver mening. I alle tilfælde ikke den tilsigtede.

Under Tour de France interviewedes en deltager på engelsk om, hvorledes han ville forholde sig til en given dags etape. Han sagde, at han ville “stay with” de store. Det opfatter jeg som han ville holde sig til de store ryttere eller sidde på hjul af dem. Men det sagte blev oversat til at han ville “holde med de store”. Det gav ikke just mening.

Det andet eksempel er ikke en oversættelse, men en sætning, der i sig selv giver mening, men en anden end den tilsigtede.

I Samvirke August 2018 kan følgende sætning læses: Det er krævende at rense etiketter.

Det kan det naturligvis godt være.

Sætningen indgår i et svar på hvorfor man ikke bruger en vandopløselig lim på etiketter på glas, således at det kunne være lettere at få etiketterne af, hvis man vil anvende glassene igen. Svaret er, at der er brug for en så kraftig lim, at der ikke er risiko for at etiketterne falder af, idet de skal holde i “hele produktets holdbarhed” og det krav lever vandopløselig lim ikke op til.

Derfor er det krævende at afrense etiketter eller rense dem af. Men det var ikke informationen.

At rense etiketterne er en samleropgave, hvis nogen skulle samle på sådanne.

Om det danske ord awareness

12 svar

Forleden hørte jeg en repræsentant for en strandjagtforening, tror jeg det var, fortælle om et arrangement, hvis formål var at fremme sikkerheden til søs for foreningens medlemmer.

Han sagde, at “det her arrangement kan lave en awareness omkring sikkerhed til søs”.

Det var selvfølgelig et ædelt formål, men brugen af awareness undrede mig, og jeg fik straks aktiveret min fordom om overdreven brug af engelske ord udtalt på engelsk midt i en almindelig dansk sætning.

Men inden jeg skrev et ironisk indlæg om aværnæs googledes awareness – og sandelig om ikke ordet bruges på dansk.

Jeg skal blot henvise til en nu 5 år gammel guide fra Digitaliseringsstyrelsen, Guide til awareness om informationssikkerhed.

Det fremgår at awareness betyder bevidsthed om et givet emne, og for at opnå denne beskrives hvorledes awarenesstræning kan organiseres. Step by step, som det anføres.

Måske lyder bevidsthedstræning lidt mærkværdigt, hvilket awarenesstræning åbenbart ikke gør, men jeg forstår ikke hvorfor man ikke kan lave bevidsthedstræning (eller træning af bevidstheden) og herved øge bevidstheden om det emne, der kræver øget bevidsthed.

Måske er det naturligt for strandjægeren at lave en awareness, men jeg ville nu fortrække en forklaring om at øge bevidstheden. Er det ikke det det handler om? Eller der er sproglige nuancer jeg ikke er klar over knyttet til bevidsthed og awareness?

Busser dumper politi-kontrol

12 svar

Denne dags formiddag gik meget tid på TV2NEWS med at forholde sig til problemer med busser, der fragter (et emne for et indlæg en anden dag) deltagere til og fra en festival.

Politiet havde fundet mangler med busserne, hvilket indebærer at manglerne skal udbedres og busserne fremstilles til syn før de atter må anvendes til persontransport.

Det er hvad det er, men det er ikke emnet for dette indlæg.

Det er sproget i overskriften der er det.

Jeg reagerer stedse på formuleringer af den art, idet jeg gerne vil have tilføjet et ved, til eller i efter dumper. Men det synes at være aldeles gammeldags.

Busserne dumpede ved politiets kontrol. Det er ligetil at forstå. Og det er det det handler om.

Det kan godt være at til eller ved er underforstået, men vender man sætningen i overskriften om, anes det måske hvad jeg mener.

Politikontrol dumper busser giver god mening, hvorimod det forekommer meningsløst at busser dumper politikontrol. Det første er politikontrollens opgave når der findes mangler. Det sidste er noget vrøvl, idet busserne ikke har den opgave.

Hvad er korrekt efter din mening?

At vove eller ikke at vove

12 svar

Gertrud Højlund skriver en ugentlig klumme til Berlingske. Således kunne man 2. januar 2018 læse klummen, Tre gode råd til et nyt år.

Jeg kan godt lide at læse hendes sædvanligvis kloge betragtninger. Og tre gode råd kan man vel altid se om man kan bruge.

Dette indlæg handler imidlertid ikke om gode råd, men om et citat i klummen. Det citeres her:

For som Kierkegaard retteligt skrev: »ved ikke at vove kan man just saa forfærdelig let tabe, hvad man dog, hvor meget man end tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig saaledes, saa let, saa ganske som var det Ingenting sig selv«.

Læsningen måtte afbrydes og citatet genlæses. For hvad søren skrev Søren?

Det er ikke så let at læse. I alle tilfælde ikke for min gamle hjerne. Hvad siger din til det?

Hvis der er behov for lidt mere tekst før og efter det citerede, er her et citat, der måske hjælper lidt:

Det er saaledes i Verdens Øine farligt at vove,
og hvorfor? Fordi man saa kan tabe. Men det ikke
at vove, det er klogt. Og dog, ved ikke at vove
kan man just saa forfærdelig let tabe, hvad man
dog, hvor meget man end tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig
saaledes, saa let, saa ganske som var det
Ingenting – sig selv. Thi har jeg vovet forkeert,
har jeg slet ikke vovet, hvo hjælper mig saa?
Og naar jeg ovenikjøbet ved slet ikke i høieste Forstand at vove (og at vove i høieste Forstand
er just at blive opmærksom paa sig selv) feigt vinder alle jordiske Fordele
– og taber mig selv!

Citatet er fundet her.  Det anføres i øvrigt her at det kendte Kierkegaard-citat, At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv, ikke er sagt af Kierkegaard.

Hvis der yderligere er behov for at læse lidt mere før og efter det citerede, kan det gøres her, hvor det i øvrigt viser sig muligt at købe Sygdommen til døden, som er titlen på bogen, for kr. 52,55 som e-bog.

Hvis disse smagsprøver skulle aktivere et behov for at læse hele bogen, findes den her, hvor den ganske gratis kan læses.

Titlen er i øvrigt denne:

Sygdommen til Døden.

En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse.

Af ANTI-CLIMACUS.

Udgivet af S. Kierkegaard.

Kjøbenhavn 1849.

Paa Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.

Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno.

Se titelblad her.

En lille DR-historie

6 svar

Inden julefreden sænker sig over bloggen, må det, i forlængelse af gårsdagens sprogindlæg, noteres at DR i nyhederne har den opfattelse, at julefreden tilsyneladende er ved at falde over Christiansborg. Politikerne synes at være tæt på at vedtage landets husholdningsbudget for 2018. Det må være derfor julefreden falder.

Det overraskende er naturigvis at nyhedsformidlerne ikke ved at julefreden har det med at sænke sig over et eller andet. Den falder ikke . Det er julesneen der gør det. 

Forresten bemærkedes det, at den udsendte, der var stillet op på Århus banegård for at rapportere om juletravlhed, så ganske var klar over at julefreden sænker sig.

Så må sproget ellers have en god jul medens jeg forbereder de to næste indlæg.

En lille aarhushistorie

4 svar

Som det måske er bemærket, er den aarhusianske letbane begyndt at køre med passagerer i dag.

Begivenheden var af en sådan art, at den kom i fjernsynet.

Naturligvis blev nogle af de glade passagerer interviewede. 

En enkelt var af den opfattelse, at banen kørte smooth (udtalt på nydeligt engelsk) og at det var fint med øgede public (udtalt på nydeligt engelsk) transportmuligheder.

Det er åbenbart ikke let at udtrykke sligt på dansk.

Banesprog

4 svar

Forleden tilbragtes en smule tid på Køge station inden toget mod Roskilde skulle afgå.

Tiden brugtes til at studere en informationssplakat fra banedanmark. Den indeholdt den information, at banedanmark “1-års justerer” et eller andet.

Den underlige formulering krævede nogen tankevirksomhed. At udgrunde betydningen heraf var lidt vanskelig, men efterhånden gik det op for os, at man for ca. et år siden skiftede nogle spor ud på s-banestrækningen. Det måtte med andre ord betyde, at man efter et årstid skulle justere de skinner, der måtte have forskubbet sig en smule i løbet af det første år efter ibrugtagningen, således at togdriften kunne foregå endnu mere gnidningsfrit end før justeringen.

Det banedanmark gerne ville fortælle var altså, at man etårsjusterer nye skinner, hvilket jo er glimrende. Men hvorfor man komplicerer forståelsen heraf ved at kalde fænomenet “1-års justerer” er ikke så ligetil at forstå, især ikke når man på hjemmesiden formår at udtrykke det samme umiddelbart begribeligt.

Når jeg nu var på hjemmesiden, kiggede jeg mig lidt omkring, og kunne forstå, at man rammer elmastefundamenter, bl.a. på den nye bane mellem København og Ringsted. Det overraskende var, at man med rambukken ikke nedrammer, men rammer disse fundamenter.

“Vi rammer de sidste tre mastefundamenter …”. Man må håbe man rammer.