Ingen kan være i tvivl om at sproget ændrer sig. Sådan skal det være. Af og til kommer det dog til at lyde løjerligt.
Det er velsagtens kendt af de fleste, at det er rigtig moderne at sige rigtig i tide og utide, og skal noget understreges ekstra er det rigtig, rigtig et eller andet.
Det er netop bemærket i TV under en omtale af, at EU-midler til uddannelse af visse arbejdsløse er rigtig længe om at blive bevilget med de konsekvenser det nu måtte have.
Og som fagforeningsdamen rigtig, rigtig tydeligt sagde, er det “rigtig forkert” at det er sådan.
Måske bliver det siden atter moderne at sige “meget forkert”, hvis et eller andet skal have eftertryk så det gør indtryk.
Så bliver det måske til rigtig meget forkert.. 🙂
Det gør det nok – en tid.
Du har helt ret. Jeg må dog beskæmmet indrømme, at jeg selv er tilbøjelig til at bruge ordet ‘rigtig’ rigtig (!) meget. Men mon jeg ville have sagt ‘rigtig forkert’? Det kan jeg nu alligevel ikke forestille mig…
Jeg har en fornemmelse af, at det i nogen grad har afløst “virkelig”, som vel var en slags sandhedspåkaldelse – altså: “Du må tro, hvad jeg siger!” eller “Det er i sandhed forkert!” hvilket er noget andet end “meget forkert”.
Bare de ikke begynder at sige “rigtig rigtigt,” tager jeg det ikke så tungt. Det irriterer mig langt mere, at studieværter ikke kan stille spørgsmål uden at indlede dem med hvad, hvor, hvordan i et krampagtigt forsøg på at kvantificere alt.