Kategoriarkiv: Viden om – psykologisk set

Rubins vase

11 svar

Forledens viste Pia et billede af et logo fra et lokalpolitisk ”parti”, Guldborgsundlisten. Jeg tænkte at den blå farve måtte have noget med Guldborgsund at gøre, når det nu var der man holdt til. Herefter begyndte jeg at se på andre dele af billedet og tænkte hvad lidt sort og rødt forestillede. Samtidig læste jeg videre og kunne forstå, at det jeg skulle se var en svane og ikke Guldborgsund, hvilket viste sig ganske let.

Jeg kom til at tænke på den meget berømte tegning Professor Rubin benyttede da han undersøgte Synsoplevede figurer, som han skrev disputats om i 1915.

Her er den så, vasen, venligst stillet til rådighed af openclipart.org.

Det forholder sig sådan, at ingen figur kan erkendes uden der er en baggrund. Emnet er med andre ord figur-grund og perceptionen (sansning og forarbejdning) heraf.

Ser man på vasen, er det tydeligt at dens sorte kontur er foran baggrunden, der således er bagved.

Skifter man fokus og ser på de hvide konturer, træder de i forgrunden og det sorte i baggrunden. Herved ses to profiler.

Uafbrudt kan man skifte mellem disse to forskellige figurer og grunde, men man kan ikke se dem samtidigt (men nok meget hurtigt efter hinanden).

Hvis du vender tilbage til Pias indlæg og læser det og kommentarerne, vil du se figur-grund-fænomenet fint illustreret, idet nogle ikke ser svanen medens andre straks gør det.

Forelæsningsnoter fra februar 1965

2 svar

Det kan ikke nytte at gemme alverdens ting og sager. Heldigvis lider jeg ikke for alvor af samlermani eller noget i den retning. Lidt rigeligt er dog gemt for længe.

Behovet for ukomplicering medførte forleden at et helt ringbind med gamle noter fra psykologistudiet blev sendt til forbrænding. Jeg faldt imidlertid over nogle få sider fra forelæsninger af professorerne From og Tranekjær-Rasmussen som jeg scannede og gemte på denne måde – til de også slettes fra computeren engang.

Ikke at jeg tror det har særlig interesse, men her følger i let redigeret form noter fra forelæsningsrækken Indledning til psykologien af Franz From (og senere følger et tilsvarende andet indlæg fra Tranekjærs forelæsninger).

Indledning til psykologien
From
10.2.65.

Psykologiens historie i Danmark:
Holberg er den første der skriver om psykologiske problemstillinger i Danmark.
I den 355. epistel omtaler han forskellen mellem grovhed og bidskhed.
Peder Kofod Ancher (født 1710) skrev om, om det var lysten til det gode eller afsky for det onde, der drev mennesket frem. (Første danske fagpsykologiske skrift).
Johan Nicolai Tetens. Se From:     Psykologisk set. pg. 134.
Erfaringspsykologi — indførte naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder.

17.2.65.

Treschow blev 1811 prof. ved Kristiania.
Han efterfulgtes af F.C. Sibbern (Jens Baggesen søgte samme embede, men kasseredes).
Sibbern interesserede sig især for personlighedspsykologi. Han giver en indgående beskrivelse af jeg—følelserne.
Intuition — den højeste form for erkendelse.
Menneskets åndelige væsen I—II.
(Kierkegaard er på mange områder påvirket et af Sibbern).

Jeg har fundet et notat fra denne dags forelæsning, og der ser jeg, at From nævnte en hel række nyere danske psykologer:
R. H. Pedersen
Henning Meyer
Sofie Rifbjerg
Thordrup
Anne Marie Nørvig
Harald Torpe
Sigsgaard   
Karl Åge Larsen
Ratleff
Carl Jørgensen
Paul Bahnsen
Sigurd Næsgaard

24.2.65.

Psykologiske skribenter her i landet. Se Harald Høffding: Stykker af dansk filosofisk litteratur.
(Høffding regner ikke Tetens med til danske psykologer)
1) Holberg.
2) Sneedorff.
3) Ei1schou. Ville have at videnskabelige værker også skulle skrives på dansk.
4) Joh. Boye.
5) Steffensen. Filosof mere end psykolog.
6) H.C.Ørsted.
7) (A.C.Ørsted).

Egentlige psykologer:
8) Tetens
9) Treschow.
lo) Sibbern, Menneskets åndelige natur og væsen.
11) Howitz.
12) Poul Martin Møller. Affektation.
13) Kierkegaard.
14) Sofus Heegaard.
15) Harald Høffding. Prof. i filosofi. Han taler ikke om experimenter i sin psykologi.
16) Alfred Lehman. Første professor i psykologi.
17) Carl Lange. Prof i fysiologi. James—Lange teorien. Bog om sindsbevægelser. Følelsernes natur.
18) Feilberg.
19) Brandt.
20) Rubin.
21) Jørgensen.

Og en lille tilføjelse:

From 28465.

Når man bor blandt fremmede er mange enige om at synet på de indfødte gennemløber tre stadier:
1) Besynderligt uforståelige i sæder og skikke.
2) Forskellen mellem de indfødte og en selv er næsten intet efter et vist stykke tid.
3) Efter længere tid trænger pkt. 1 sig på igen, og de viser sig forskellige fra os.

Almindelig høflighed — man undervurderer sit eget og roser det andre kan.

Europæerne har fornemmelsen af at være øverststående.
Opdragelse er en funktion af samfundet.
Irrationelle emner er upåvirkelige af fornuft.

Stereokinese

10 svar

Har du tænkt på, hvad du ser, hvis du står stille i en park, have eller for den sags skyld i en skov og kigger ind i bevoksningen. Ser man, når man står stille, på blade, grene og kviste, er det meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at se hvilke grene, kviste og blade der hører til hvor. Det hele er et virvar.

Hvis du derimod går i en skov, eller bevæger dig lidt i forhold til en busk, du er tæt ved, er det helt anderledes. Det lader sig let gøre at finde ud af, hvad der hører til hvor. Dybdesynet virker ved bevægelsen.

Dette kaldes den stereokinetiske effekt.

Hvorfor skriver jeg nu om det?

Forleden var jeg gået med ind i en genbrugsbutik. Det er sjældent jeg finder noget af interesse, men blikket faldt dog på en bog: “Stereokinese. Et eksperimentalpsykologisk studium af synsoplevede figurbevægelser”. Forfatteren er Frede Knudsen. Bogen er hans disputats fra 1974. Han var en af mine lærere tidligt i psykologistudiet.

Han skriver allerførst i bogen: “Udtrykket “stereokinese” skal i denne afhandling betegne ethvert tilfælde af dybdesyn, som er betinget af registrerbare bevægelser”.

Herefter citeres Hermann von Helmholtz, der meget levende beskriver hvad der sker når man bevæger sig i en skov. Bogen hedder Handbuch der Physiologischen Optik. Den er fra 1896 og det omtalte står på side 779 nederst. Det lader sig fint gøre at finde bogen og siden på nettet.

Når man således bevæger sig igennem en skov, vil det man ser “være i bestandige indbyrdes bevægelser, de (såkaldte) parallaktiske bevægelser eller sysvinkelbevægelser”. Det er i dette bevægelssmønster “de objektivt registrerbare betingelser for stereokinesen er at søge”.

Da det er lidt besværligt at rende rundt i en skov og høre hvad forsøgspersoner oplever, skriver Frede Knudsen: “Men disse betingelser kan naturligvis ligeså godt etableres for en iagttager i ro”, hvorefter det omtales hvorledes den synsoplevede dybde ved bevægelse ses på en billedflade, der, hvis bevægelsen altså ophører, ikke giver anledning til oplevet dybdesyn.

Der anstilles en lang række eksperimenter, som jeg ikke skal forholde mig til, og jeg tror heller ikke jeg læser bogen. Men sjovt var det at finde den. Jeg har set at den kan købes antikvarisk for 200 kr. Hvis en læser gerne vil eje bogen, er den til salg og sendes portofrit. Pris kan sikkert forhandles en smule, idet jeg kun gav 10 kr. for den.

Lige nu har jeg det sådan, at jeg hyppigt lægger mærke til stereokineseeffekten  – og jeg synes da du skulle prøve at lægge mærke til forskellen på at se, hvorledes virvaret, der opleves når man står stille og ser på træerne, ændrer sig når man bevæger sig. Ellers kan effekten ses meget tydeligt i følgende video (efter en mulig annonce) på “ugens illusion”.

Beslutningers ligegyldiggørelse

10 svar

Et par informationer i TV i går fik mig til at tænke på det fænomen, at nogle beslutninger viser sig at være ligegyldige beslutninger. Det bliver beslutninger, når de ikke tages højtideligt og afløses af andre, måske endda “hjemmelavede” beslutninger.

Fænomenet blev betegnet sådan af en kollega for mange år siden. Man kunne ikke vide om beslutninger truffet af samarbejdsudvalget ville blive udført, idet man kunne se den udbredte adfærd, at man sagde ja til en beslutning, men mente nej. Ingenting skete nemlig. En ny beslutning blev truffet (sikkert lidet bevidst) om at den trufne beslutning var ligegydig. Derfor fulgte ingen handling eller en anden end den relevante handling.

Jeg så det på arbejdspladsen, og jeg så det utallige gange, da jeg som selvstændig beskæftigede mig hermed. Og jeg gør det selv.

Der er sikkert mange forklaringer på, at det er sådan. Fx hvis en medarbejder ikke forstår beslutningen, vil der være en tendens til at gøre som man selv synes. Eller som man lærte af far og mor i sin tid.

Det ene eksempel fra i går drejede sig om OW Bunker. Firmaet havde en beslutning om ikke at købe mere end 100.000 tons olie ad gangen. Denne beslutning viste sig ligegyldig, idet en eller anden købte 1.000.000 tons olie på en gang. Den der gjorde det – eller gav tilladelsen – må vel være den ansvarlige for den ændrede beslutning og ledsagende handling.

Det andet eksempel er knyttet til dødsfaldet på et plejehjem, hvor en kvinde døde som følge af fiksering i bælte. Som jeg forstår det er der truffet tydelige beslutninger om, hvorledes man skal agere, hvis der er brug for at anvende fiksering. En eller flere traf beslutning om at de trufne beslutninger om fremgangsmåder var ligegyldige. Nogle er fyret af den grund.

Der er, desværre, kun grund til at tro at beslutningers ligegyldiggørelse atter viser sig om nogen tid.

Korrekturlæseruddannelse

Skriv et svar

For nogen tid siden skrev jeg et indlæg om behovet for korrekturlæsning.

Der er netop indløbet en kommentar om, at der faktisk findes en uddannelse i korrekturlæsning, og den synes jeg gerne jeg vil lave et link til her – det er stadig vidt og bredt tiltrængt at øge forståelsen med videre for at læse korrektur på hvad der skrives.