Hvis telefonen ringer og nummeret er udenlandsk, tager jeg den sædvanligvis ikke. Det sker jeg gør det når et ukendt nummer er dansk. Jeg er klar over, at jeg risikerer at få en person i røret, der siger sit navn og at han – det er det oftest – ringer fra et forsikringsselskab. Jeg meddeler altid, at jeg ikke er interesseret i at tale om forsikringer, og “heller ikke med dig”. Det plejer have en god virkning.
Læs restenHar man nu hørt mage. Hvorfor i alverden kan jeg ikke se hvor meget blæk der er tilbage i hver af de 4 beholdere i min printer?
At det kunne være vigtigt kommer sig af, at jeg er blevet bedt om at udskrive 200 sider, hvor nogle farvekoder er vigtige. Det gør jeg naturligvis gerne, men det ville jo være rart at vide om nyt blæk skulle bestilles.
Jeg regnede med det var ret let at se restniveauet, og det skulle det også være, idet der til Epson-printere åbenbart hører et lille program, Epson Status Monitor 3, som man skulle kunne tilgå ret let.
Det var ikke et problem at finde ud af, hvordan jeg skulle finde det, men fanen “vedligeholdelse” er der ikke, hverken på dansk eller engelsk. Mærkeligt. Havde jeg mon fjernet et flueben eller et eller andet andet, som bevirkede at vedligeholdelse ikke er muligt? Aner det ikke.
Efter at have brugt rigelig tid på løsningsforsøg, fandt jeg ud af, at jeg kunne udskrive 10 sider ad gangen og se om det stadig så pænt ud.
Det gik fint – til siderne 31 – 40. På det tidspunkt begyndte en lille lampe på printeren at blinke rødt, ligesom det blev meddelt at der mangler blæk. Uden at man kunne se om der manglede mere af nogle farver end af andre.
Jeg bestilte 4 patroner. De kom hurtigt, fra Uppsala.
Først sattes en i, men lampen blinkede stadig. Endnu en blev udskiftet, hvorefter blinkeriet ophørte. Side 41-50 blev udskrevet, men inden siderne var udskrevet blinkede lampen igen. Hvorefter de resterende to patroner blev skiftet.
Så blev der skrevet og skrevet. Da jeg nåede godt og vel til side 150 begyndte lampen af blinke igen, uagtet der burde være blæk til 400-500 sider, men der var nu også en del billeder. Da side 201 var udskrevet gik maskinen i strejke, idet en handling var påkrævet for at komme videre.
Nyt printerblæk skulle der til.
I mellemtiden var det gået op for mig, at de anvendte uoriginale patroner måske kunne være årsag til at status ikke kunne ses. Derfor købtes nu originale Epson-patroner. Det skete der ikke noget ved.
Jeg kan med andre ord ikke se om der er behov for at rense maskineriet eller noget som helst. Det ville da ellers have været smart om vedligeholdelsesfanen var reaktiveret når jeg nu havde bidraget til Epsons omsætning.
Eller også har jeg overset et eller andet.
Således har jeg en gang til brugt en masse tid på at forholde mig til løsningen af et problem, der ikke synes umiddelbart løseligt, og som vil bevirke spild af penge fordi jeg ikke kan se hvor meget blæk der er tilbage.
Hvis dette er udtryk for Epsons måde at indrette printeren på, synes jeg ærlig talt det er usympatisk. Hvis fejlen er min, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvori den består. Og her mener jeg ikke brugen af uoriginale patroner.
Bortset fra det er side 202-204 udskrevet og arbejdet er afleveret.
I weekenden var togene på Lille Syd erstattet af togbusser. Dette havde to årsager. Dels skulle en bro over jernbanen et eller andet sted rives ned, og dels skulle det nye signalsystem, som Lille Syd vist nok skal være prøveklud for inden det skal fungere i det ganske land, afprøves.
Det blev i søndags til et gensyn med de gamle tog, der kørte i næsten 40 år på strækningen. Frem og tilbage kørte de og man afprøvede og afprøvede.
Da jeg efter weekenden gik tur, så jeg lange bilkøer på begge sider af jernbanen. Bommen gik ikke op, og et par teknikere var ved at løse problemet. Det fik de gjort efter en rum tid.
Et par dage efter lagde jeg mærke til, at bommen ikke gik op efter toget fra Roskilde var kørt forbi. Det afventer toget fra Næstved her, idet jernbanen er enkeltsporet. Det tog kørte mod Roskilde inden trafikken på vejen kunne komme videre. Sådan var det ikke med det gamle system, men det bliver vel også rettet.
Det minder sådan set om det endnu ældre bomreguleringssystem, som indebar at bommen gik ned kort efter toget havde forladt Havdrup station. Op gik bommen først efter 4½ minut. Ambulancer under udrykning slukkede for hornet når de måtte vente på toget i så lang tid.
Endnu tidligere havde man en manuelt betjent bom. Hvornår den blev afskaffet ved jeg nu ikke, men ledvogteren boede i et letvogterhus og sørgede for at toget kunne passere ved at sænke bommen.
Måske er der brug for en ledvogter igen. Eller i det mindste et system der fungerer. Lad os håbe det er tilfældet inden hele landet skal trækkes (man er jo ikke nødvendigvis særlig optimistisk når nyt skal indføres i Kongeriget) med det.
God rejse.
I reklamekassen (indretningen der tidligere kaldtes postkassen) var her til morgen et meget fint magasin fra Bilka, hvis formål er at inspirere os til at købe mere kød og vin i hypermarkedet.
Ganske vist er sundhedsanbefalingerne at indtage mindre af begge varetyper, men det må forbrugerne selvsagt selv tage ansvaret for.
Man kan købe noget kød, der er “dry-aged” (så den globalistisk talende del af befolkningen kan forstå det), og man kan få vin fra Wachau i Østrig. Det er et par bemærkninger i den sidste forbindelse, der er anledningen til dette indlæg.
Domäne Wachau har i tidens løb (også da man kaldte sig Freie Weingärtner Wachau) givet mangfoldige herlige vinoplevelser, idet jeg næsten altid har haft vin derfra med hjem fra ferier i Østrig.
I Bilka-magasinet ledsagedes reklamen for et par af domænets vine af lidt informationer om Wachau. Det er glimrende at gøre det, men som læsningen skrider frem, mødes man af to overraskelser.
Floden, som Wachaus skråninger ligger langs, kaldes Danubefloden. Det har den da aldrig heddet på dansk.
Yderligere oplyses det, at vinområdet strækker sig 12 mil langs selvsamme flod. Jeg ved godt vi har brugt mil som afstandsangivelse engang, men det er da vist nogle år siden man overgik til kilometerangivelser.
Hvordan dette slipper igennem er måske let nok at forstå, men når der nu lægges stor vægt på kvalitet, må det siges at være mærkværdigt, at disse besynderligheder ikke er fanget undervejs i udarbejdelsen af bladet. Hastværk er lastværk.
Det er jo blevet moderne at spørge om der er en voksen i nærheden i forskellige situationer. Her kunne der have været brug for en!
Køb i øvrigt et par flasker af hver vin – en Riesling og en Grüner Veltliner – og få en god vinoplevelse på en kold vinterdag.
/Jørgen
Et par af tidens mangfoldige sproglige sjuskerier er blevet hængende i bevidstheden, og for at få dem fjernet herfra, skrives kort om dem her.
De fleste har velsagtens hørt, at trepartforhandlinger skal finde sted. Om det er for at redde vort land eller årsagen er en anden, skal jeg ikke forholde mig til. Forhandlinger plejer at indebære at nogle taler sammen om emnet. Derfor var det en kende overraskende at læse på en af TV-kanalerne, at man nu skulle begynde “at tale trepartsforhandlinger”.
Det andet jeg husker er formentlig en danglishficering af Ungarn, som landet plejer hedde på dansk. Danmark skulle forleden, meddeltes det, spille håndbold mod Hungarn.
Det gik jo i øvrigt meget godt.
I går kunne det erfares, at det i fremtiden bliver vanskeligere at opnå dansk statsborgerskab end hidtil. Bl.a. skal Prøve i dansk 3 klares.
Samtidig blev det formuleret, at denne prøve kan være vanskelig for mangt en dansker.
Det – må man antage – leverede DR2 i rulleteksterne i går et glimrende bevis på.
Det omtaltes, at en given behandling er i fare, fordi pengene er ved at løbe op.
Det er da vist ikke pæredansk, men nutidigt, ukritisk fjernsynsdansk.
Behandlingen er i fare, fordi pengene er ved at slippe op. Udgifter kan løbe op, men det synes ikke at være det underforståede.
Herunder følger et par småbrokkerier fra vort lille land. Det er bagateller, men alligevel medfører iagttagelserne undren.
Billedet af Morten Korch, som rosen hedder, har intet med sagen at gøre, men den lyste så nydeligt op i haven forleden morgen.
1. Efterlysning af hund
I byen og nabobyen har man den seneste tid kunnet se plakater med et billede af en hund, der er forsvundet. Billedet er naturligvis ledsaget af forklarende tekst, og ejeren udlover en dusør på 1000 kr. til den der kan udvirke at hund og ejer atter forenes. Det er der intet mærkeligt i.
Lige så let det imidlertid er at forstå, at hundeejeren er ulykkelig over fraværet af hunden, lige så svært er det at forstå den på plakaten anvendte overskrift: LOST DOG.
2. Undgå fallit
Der tales meget om Grækenland i øjeblikket. En tænketankansat forklarede og forklarede om Grækenland og talte og talte om BAILOUT. Hvem mon man talte til? Hvad er der dog galt i at anvende et passende dansk ord, så også ikke-engelskkyndige kan forstå, hvad der siges i dansk fjernsyn.
3. DSB og information
På stationen står en informationsindretning. I øjeblikket fremgår det, at Lille Syd bruges til tog til Nykøbing F. m.fl. stationer. Det medfører en ændret køreplan (og færre stansende tog) på strækningen. Man informeres om, at man kan danne sin egen køreplan eller finde sit tog på et par hjemmesider. Det lader sig selvfølgelig gøre, men for det første er det stadig ikke alle der vil kunne gøre det og for det andet er det særpræget at DSB ikke ulejliger sig med at udskrive køreplanen og smække den op på informationstavlen. Man har taget den sædvanlige gule ned. Det er som om man ikke kan forestille sig at passagerer kunne finde på at komme til stationen for at tage med toget uden først at være gået derhen for at se om der er aktuelle ændringer. Det er lige kundeuvenligt nok.
4. Togulykke
I Sydafrika er et tog kørt ind i et andet. Mange mennesker kom til skade ved ulykken. I dansk fjernsyn erfarer man, at det ene tog kørte ind i det andet, der var “stillestående”. Tog er ikke stillestående. De holder (evt. holder stille). når de ikke kører.
Medens jeg arbejder på at skrive det næste indlæg fra min liste (det om kummunikation med vægt), må der lige i forbifarten være plads til at nævne to sproglige fænomener, der er iagttaget i den seneste tid og som ikke lige vil forlade hjernen og gå i glemmebogen.
1. Forleden så jeg et ord, jeg ikke kender. Det var på en af de store danske TV-kanaler, jeg har glemt hvilken, ordet ‘uvidne’ dukkede op. At vidne er jeg klar over hvad betyder, men uvidne er ikke let at få til at passe i den sammenhæng.
Det var nu ret enkelt. Det engelske ord ignorant blev oversat til uvidne. Her burde stavekontrollen da vist have grebet ind. Googling af uvidne giver over 4000 hits.
2. Det ser ud til at Mikkel fra DR-vejr har skiftet vejret ud med aftenshowet. Han optrådte i alle tilfælde her i aftes. Den gode mand indledte sjovet med at kundgøre dets varighed til “godt og vel en time”. Her gik jeg og troede at udsendelsen altid er på mindre end en time. Hvilket også viste sig at være tilfældet. 50 minutter er knap og nap en time og ikke godt og vel, der er mere end en time – i min forståelse af vendingerne.
Det er lidt trist at godt og vel er blevet et pendulord, der kan betyde både mere og mindre. For det er vel det der er sket?
En søjlekaktus, der er blev sået i 1978 og som vel ville være 3 meter høj, hvis den ikke var blevet delt, har atter blomstret. Den store blomst holder natten over. Smuk er den.
Nogle af billederne er taget med blitz, andre i sol. Bemærk det lille insekt på første billede.
En anden af de afskårne topdele vil senere blomstre med endnu flere blomster end de 4 denne har leveret.
Forresten må det lige noteres, at den anden blomstrende kaktus jeg flere gange har vist billeder af, nu kommer med ikke færre end 19 blomster. Stort set på samme tid. Jeg skal nok vise et par billeder når tid er.