Kategoriarkiv: Regler og bestemmelser

Nyt kørekort

For mange år siden fik jeg et kørekort, der var gældende til jeg blev 70 år. Det var noget uvirkeligt at forestille sig at det ville ske i 2013.

Tiden gik og for 4 år siden måtte jeg have en lægeerklæring, et billede og efter et besøg hos Borgerservice kom et nyt kreditkortagtigt kørekort med posten.

Det udløber i morgen.

Jeg har fulgt med i ændringen af kørekortloven – eller hvad der nu styrer dette område – og blev klar over, at man ikke længere skal have en lægeerklæring når man fylder 70 år. Det skal man først som 75-årig. Og siden hvert andet år i nogle år. Derefter hvert år.

Jeg så også, at mit kørekort ville blive forlænget i 3 år hvis anmodningen – ledsaget af lægeerklæring – fremsattes før udløbet af det aktuelle kørekort.

Følgelig bestiltes tid hos lægen i begyndelsen af juni. Ingen anmærkninger. Pris 400 kr.

Så bestiltes tid hos Borgerservice til i går, 2 dage før kørekortets gyldighedsperiode slutter.

Den store nyhed i denne henseende er imidlertid, at 1. juli 2017 er kravet om lægeerklæring afskaffet (medmindre …) og kørekortet fornyes for 15 år ad gangen.

Godt nok betaltes for en – skulle det vise sig – unødvendig lægeerklæring, men et større antal erklæringer skal efter ændringen ikke købes (medmindre …). Herligt.

Kørekortet forlænges til jeg bliver 89 år. Og det næste til 104.

Så må det vise sig hvornår det er slut med at køre bil. Men det er en anden historie.

/Jørgen

Når beslutningers begrundelse er gået i glemmebogen,

14 svar

er det sandsynligt, at beslutningerne trænger til et eftersyn.

Det kommer sig af, at Mads Sixhøj i Business i Berlingske i klummen Mine penge (9. januar 2015), skriver om sine oplevelser ved at ville købe et månedkort til en enkelt zone. Det kan man nemlig ikke.

Han foretrækker normalt at cykle på arbejde, men i januar har han valgt at tage Metroen få stoppesteder og indenfor samme zone. Det ville koste 15 kr. pr. tur, hvorfor han undersøgte hvad et månedskort koster. Det kunne gøres billigere, men det kunne kun lade sig gøre at købe et dækkende to zoner.

Journalisten ville gerne vide, hvorfor han skulle betale for to zoner når behovet kun var en, idet det burde kunne fås til det halve.

Det lykkedes ikke at få en forklaring på, hvorfor det er sådan. Det har været sådan længe, var et af svarene han fik ved henvendelse til DSB, Movia og Metroselskabet.

Ingen kunne med andre ord give en forklaring indeholdende en begrundelse for beslutningen i sin tid.

Jeg kom, ved læsningen af klummen, straks til at tænke på en historie jeg muligvis har omtalt før, men den tåler gentagelse. I Vestre fængsel blev alle vaskekummer fyldt med vand inden sengetid. En dag spurgte en eller anden: “Hvorfor fyldes vaskekummerne med vand inden sengetid?”. Ingen kunne besvare spørgsmålet, idet beslutningen var så gammel, at ingen nuværende ansatte kendte dens oprindelse. Beslutningen var sikkert god da den blev truffet, men måske var den efterhånden forældet. Hvem ved?

Måske er det det samme med månedkortet til mindst to zoner uagtet behovet kun er til en.

Billedet har forresten intet med sagen at gøre.

Ukrumme krumagurker og cookies

10 svar

Et af de fænomener der forstyrrede i løbet af sommeren, var en mail fra Google om, at nu skal det fremgå af hjemmesider, at der anvendes cookies. Det skal være sådan hvis man fortsat vl have mulighed for at vise annoncer fra Google. Og det vil jeg gerne. Derfor er der ingen vej udenom. På med valgmuligheden om cookies.

Det er en EU-opfindelse til beskyttelse af forbrugerne. Fint nok, men måske har der været brugt vel rigeligt med energi i virksomhederne og andre steder for at tilfredsstille kravet.

Fænomenet kan muligvis sammenlignes med direktivet om, at krumme agurker ikke kan sælges til samme pris som lige agurker. Eller hvad der ellers måtte ligge til grund for EU-fænomenet krumme agurker.

Forleden kunne man købe krumme agurker i nabobyens brugs. 2 stk. for 4 kr.

2 blev indkøbt. Begge var store og flotte og ikke krumme. Den ene ses på billedet. Der måtte med andre ord være noget andet i vejen med dem, da de vel ellers ikke var havnet i kategorien krumme agurker. Måske var de en smule for slanke. Uanset årsagen forekom det meningsløst, at de skulle sælges til den angivne pris.

Nå, men der er ingen vej uden om angivelsen af at der bruges cookies på mine hjemmesider. Der skal tages stilling til hvilken tekst der skal skrives som information herom. Endvidere skal det besluttes hvilken løsning jeg vil bruge.

Cookie Law Plugin er et WordPress-plugin, som virker interessant. Jeg har benyttet det på en enkelt hjemmeside som et eksempel. Klikker man på accept medfører det fremkomsten af en lille fane, som forekommer ret smart.

En anden løsning er en af dem Google nævner. Jeg regner med at jeg bruger koden fra Silktide. Den er let at tilføje kodesystemet lige før </head> og et eksempel herpå kan ses her.

I øvrigt har jeg bemærket at nogle hjemmesiden viser en lille blå trekant med et i i. Det er en gratis mærkningsordning til websites der anvender cookies.

Er man meget interesseret i emnet kan man se mere i EU-kommissionens internethåndbog. Og ellers søge på nettet.

Sammenkoblingen af krumme agurker og cookies er inspireret af Eric.

Således er der altid noget af bruge tid på. Men det skal jo gøres, som min gamle nabo ville have sagt.

Verdens underlige indretning

12 svar

Et mimrekort er en glimrende opfindelse. 3 måneder med offentlige transportmidler i HT-omårdet for 575.- kr. Ganske vist med lidt begrænsninger morgen og eftermiddag.

I modsætning til pensionerne stiger kortet jævnligt. Atter er det således blevet 15.- kr. dyrere.

Det fik mig til at se hvad priserne ellers er for billetter. På stationen står en automat til indkøb af sådanne.

Trykkes på billet og by, kan man se hvad en enkelttur koster.

Til nabobyen (3 minutter med toget) er prisen 24.- kr.

Til Køge (længere tid) er prisen 36.- kr.

Til Hårlev (endnu længere rejsetid) er prisen 48.- kr.

Til Karise (stationen efter Hårlev og ikke i HT-området) er prisen 15.- kr. Ganske vist for en 65-billet. Den kan åbenbart ikke købes til rejser i HT-området.

Skal man derfor til nabobyen med tog, køber man en billet til Karise – og går hjem.

Billedet har ikke noget med verdens underlige indretning at gøre, men er et effektivt teknologisk advarselssystem, der står på stationen og – hvis toget kommer på spor 1 – meddeler skramlende, at man skal passe på fordi der kommer tog.

Skulle du i øvrigt have lyst til en smule mere om verdens underlige indretning, kan det anbefales at læse kronikken i Berlingske i dag:

Stop den rigide lægekontrol.

Schous Forordninger

12 svar

Hollandsk bogudsalg indebærer at priserne på de bøger, der er til salg falder og falder – for de sidste dage at koste en femmer.

Sidst jeg var i København, var der atter et sådant udsalg i Helligåndshuset. Bogprisen denne dag var 10 kr. Det er ikke fordi der er behov for at indkøbe flere bøger, snarere tværtom, men det kunne jo være der viste sig et eller andet man ikke kunne stå for.

Det var tilfældet. Og så var det oven i købet en bog med en omfattende titel, som det fremgår af titelbladet. At finde en bog til 10 kr fra 1804 om kongelige forordninger og åbne breve samt andre trykte anordninger, synes jeg er meget sjovt. Og der kunne jo tænkes at stå et eller andet interessant i den.

Assessor Jacob Henric Schou, kæmner ved Øresunds toldkammer, har på egen bekostning udgivet bogen i en serie, der kendes som “Schous Forordninger” og selv bekostet udgivelsen. Som det ses, er denne 13. del.

Lidt tilfældigt faldt jeg over brevposttakster fra 1801. Grundreglen er at portoen stiger med befordringsafstanden. Således koster det 2Lß at sende et brev indtil 9 mil. Herefter stiger taksten med 1Lß for hver 9 mil. Undtagelsen er dog at ved afstande over 54 mil gives der et afslag på 1Lß pr. 9 mil. Forstå det hvo der kan.

Herefter følger mange sider med takster mellem en bestemt by og en masse andre, her mellem Aalborg og en række andre byer.

Det antages at taksten er skilling, men jeg har ikke haft let ved at finde forklaringen på Lß. Er der en henvisning til en angivelse heraf?

Tandlægeregninger med vokseværk

18 svar

Regningen for tandlægehjælp er blevet større den seneste tid.

Jeg var hos tandlægen i går og erfarede, at der nu kun er tilskud fra sygesikringen til en kontrol af tændernes tilstand om året. Befolkningen skulle være blevet bedre til at passe tænderne, hvorfor behovet for profylaktisk behandling er mindsket. Det har vist været sådan siden midt på sommeren 2013.

Tidligere sidste år blev det indført at der kun er tilskud til en tandrensning om året.

De sparede beløb skulle vist anvendes til fængsler og psykisk syge. (Senere kan man så tage pengene derfra når det viser sig at befolkningens sundhedstilstand for så vidt angår tænder er forværret.)

På regningen kan man se at sygesikringens andel er 0,00 i et par tilfælde og det fremgår hvad sikredes andel er. Hvad mon sikredes egentlig betyder når man selv skal betale det hele?

Jeg kunne umiddelbart godt forstå at jeg havde købt en “Tandrensning uden tilskud”, men det var ikke lige til at forstå at jeg også havde købt “Kontrol af fund ved diagnostisk undersøgelse”, som også var uden tilskud.

Det viser sig, jvf. sundhed.dk at man kan få tilskud til bl.a.

regelmæssig diagnotisk undersøgelse
kontrol af diagnostiske fund ved diagnotiske undersøgelser

Om det så er det samme vides ikke, men det skal nok vise sig at der står det første på regningen, når man kan få tilskud en gang om året og det andet når man ikke kan.

Forresten er siden hos sunhed.dk seneste opdateret 12. juni 2012. Måske kunne den trænge tll en justering.

Foruden rensning og undersøgelse blev bisserne røntgenfotograferede og en plastfyldning blev udført. Det kostede mig 1594,30 og sygesikringen 177,85.

Det går nu nok, men alligevel er det ikke let at forene med den megen tale om “mere velfærd”.

Korrespondance om information om fornyelse af kørekort

14 svar

For mange, mange år siden fik jeg et kørekort. Det var gyldigt meget længe. Faktisk til juli 2013, et på det tidspunkt aldeles uvirkeligt årstal. Men, som en følge af tidens gang, er kørekortet ikke længere gyldigt, men erstattet af et nyt. Jeg blev nemlig 70 år.

For at finde ud af hvorledes denne fornyelse skulle foregå, søgtes information på kommunens hjemmeside. Heraf fremgik det tydeligt hvorledes jeg skulle forholde mig. Troede jeg. Det fremgik, at jeg skulle medbringe et billede, når jeg kom til det aftalte møde i Borgerservice, men faktisk viste det sig at billedet skulle forelægges lægen – ved udarbejdelse af lægeattest – til underskrivelse. Det synes jeg godt kommunen kunne have fortalt, så jeg kunne have undgået en tur til til lægen (der heldigvis vidste det).

Ihukommende en bemærkning i et foredrag af Jens Ladegaard for også mange år siden om at kun 4 af 100 utilfredse kunder ulejliger sig med at give en tilbagemelding, tænktes at Borgmesteren i Roskilde, der gerne vil høre fra borgerne, ville være interesseret i at få rettet informationen til.

Derfor skrev jeg følgende til Joy Mogensen:

Kære Borgmester,

Jeg forstår på et kort jeg af og til får fra dig, at du er interesseret i henvendelser fra borgerne.

Derfor følgende:

Jeg blev 70 år i juli. Kørekortet skulle følgelig fornyes. Søgning på roskilde.dk gav mig en tydelig information om, hvad jeg skulle medbringe, herunder et billede, når jeg skulle møde hos medarbejderen i Borgerservice.

Jeg forstod ikke på informationen, at jeg skulle medbringe billedet til lægen, der skulle underskrive det, men det skulle jeg. Jeg måtte derfor til lægen igen. Din medarbejder i Borgerservice bekræftede siden at lægen skal skrive billedet under.

Derfor er mit forslag, at det tilføjes til informationen om, hvad man skal medbringe, at billedet skal underskrives af lægen. Kunne du venligst foranstalte denne forbedring gennemført?

I øvrigt blev jeg betjent på bedste vis i Borgerservice – og i løbet af en uge havde jeg det nye kørekort.

Venlig hilsen

Der kom hurtigt et svar fra Borgmesteren – i form af en pfd-fil fra hendes sekretær. Her følger et billede af svaret:

Det var et godt svar at få.

Pensionistens byrder

10 svar

Lige da jeg til at skrive de første ord her, dukkede en melding op i skærmens nederst højre hjørne. Ellen mener man skulle kunne købe sin benzin i USA. Det passer så glimrende her.

Det jeg ville have skrevet, hvis opmærksomhedsafledningen ikke var dukket op, var, at det er læserne af bloggen her bekendt, at jeg hører til den såkaldte ældrebyrde (= bør stille træskoene så hurtigt som muligt). Jeg synes imidlertid der er grund til at beskæftige sig med pensionistens byrder et øjeblik. Følgende må være en konsekvens af politiske beslutninger.

Jeg får folkepensionens grundbeløb (og ikke tillægsbeløbet). I 2013 får jeg 91 kr før skat mere om måneden end i 2012. Det er den eneste indkomstforøgelse jeg får i pensionssammenhæng i 2013.

I dag var jeg til tandrens. Straks blev jeg informeret om, at det er vedtaget, at der kun gives tilskud til en tandsrens pr. år. Mit behov er i sammenhængen 4 sådanne. Jeg skal derfor yderligere betale 375 kr. efter skat.

Så har jeg 300 kr efter skat tilbage til at klare årets øvrige prisstigninger med.

Måske skal der spareøvelser til, måske skal der gnaves lidt mursten.

Som det ses må man bære sin byrde med et smil.

Nu skal jeg læse om Ellen rejser til USA, når hun går på pension.

Slidt op og efterløn

3 svar

Hvorfor kan folk ikke få efterløn, når deres job har slidt dem op?

Det spørgsmål blev hængende i hukommelsen. Spørgsmålet blev stillet på reklamesøjler på en eller flere stationer. Af en fagforening.

Jeg var på en længere rejse med S-tog, og havde følgelig tid til at besvare det. Ikke at det er relevant at besvare det, for spørgsmålet er vel et led i en politisk kampagne.

Men – hvis jobbet har slidt folk op, er de ikke, og har ikke været, berettiget til efterløn. Årsagen er, at er man slidt op, har man ingen arbejdsevne. Og forudsætningen for at få efterløn er, at man har en arbejdsevne og er i arbejde den dag man kan opnå efterlønsbevis.

Hvis man ikke er slidt op, men slidt, har man en arbejdsevne. Om den rækker til til arbejdsmarkedets krav er ikke til at vide, men holder man den gående og er i arbejde til den bitre ende, kan man vel få efterløn efter de gældende regler – til den bliver afskaffet.

Eller har jeg ikke fattet en brik?

Jørgen V. Carlsen

En blog om lidt af hvert