Kategoriarkiv: Politik

Det kan let gå galt – 4. Når mikrobiologisk prøve modtages efter svar på prøven foreligger

Medens jeg arbejder på et mit indlæg om betoning, er her det sidste bidrag i serien “Det kan let gå galt” i denne omgang.

Udviklingen i Danmark fortsætter og fortsætter. I Danmark har en hastetankegang (Balslevs udtryk i Berlingske) været fremherskende de sidste 20 år. Med store konsekvenser – dårlige it-løsninger, der ikke har fungeret m.m.m. Og med mindre konsekvenser – som illustreres med følgende 2 selvoplevede eksempler, som dog nok kan give stof til eftertanke.

Formentlig er det velkendt, at man kan logge sig ind på sundhed.dk og se forskellige informationer i relation til ens helbred og usundhedstilstand.

Man kan bl.a. se laboratoriesvar. Det kunne tænkes at have betydning at kunne se hvornår en given prøve er modtaget og hvornår svar foreligger. Jeg har haft behov for at se efter svar på prøver de senere måneder, især fordi et svar gav information om angreb af Clostridium difficile. At denne genstridige bakterie angreb 2 gange, gjorde besøg på hjemmesiden hyppigere.

Efterhåndenopdagede jeg og begyndte at undre mig over, at prøvens modtagelsestidspunkt ændrede sig. Jeg måtte antage man havde opdaget en fejl og rettet den, men så enkelt var det ikke. Det viste sig, at det angivne modtagelsestidspunkt intet havde med det faktiske tidspunkt for modtagelsen at gøre. Efterhånden blev det klart for mig, at modtagelsestidspunktet for mikrobiologiske prøver altid var mit log-in-tidspunkt på sundhed.dk.

Eftersom det kun tager få timer at konstatere tilstedeværelsen af den nævnte bakterie, måtte det naturligvis undre at modtagelsestidspunktet nogle gange var angivet som værende senere end svartidspunktet samme dag.

Jeg har gjort sundhed.dk opmærksom herpå. Man har videresent informationen til den vedligeholdelsesansvarlige myndighed, men sidst jeg så efter var denne besynderligere fejl ikke rettet endnu.

Så vidt så skidt.

Den medicin, der skulle anvendes til behandling af 2. angreb, kan ikke udskrives af egen læge. Den udleveres af en relevant hospitalsafdeling.

En time før ambulatoriets lukketid ringede en medarbejder og spurgte om jeg kunne hente medicinen, “idet man ikke var meget for at sende den med posten, da man ikke længere kunne regne med, at brevet ville nå frem dagen efter”.

Jeg kunne sagtens nå at hente medicinen – men det er godt nok særpræget, at vi her til lands har indrettet os så det citerede udsagn er en del af virkeligheden anno 2017.

Så vidt så skidt.

Måtte de kommende gode sommerdage bekomme dig vel.

Falske nyheder

I morges læste jeg to artikler, som, hvis du ikke har læste dem, måske kunne have din interesse. Emnet i begge var “Falske nyheder”.

Der er sådan set ikke noget nyt i at falske nyheder er i omløb. Det nye synes at være omfanget og dermed sandsynligheden for at mange mennesker antager de falske nyheder for at være sande. Med de negative konsekvenser det kan have.

Udbredelsen synes dramatisk øget med de sociale mediers mellemkomst, og det forekommer mildt sagt uheldigt, at man da vist har været meget længe om at finde ud af hvorledes de kan begrænses. Der sker måske noget i en ikke så fjern fremtid.

Indtil da må den kritiske sans aktiveres endnu mere. Og gerne af uhyre mange flere end nu.
Den første artikel stod at læse på CNN. Den er skrevet af Cedric L. Alexander. Titlen er Fake news is domestic terrorism.

Den anden artikel fandt jeg i Berlingske. Klummen er forfattet af Christian Mørk. Titlen i papiravisen er Conspirata.

Vi kan ikke være det bekendt

For et øjeblik siden læste sig Stegemüllers indlæg om forskellige besynderligheder i det danske bureaukrativæsen. Brok var titlen, men det forekommer at være en mild underdrivelse af sagens alvor. Læs selv.

Det var ikke spor mærkeligt, at jeg kom til at tænke på en græsselig historie, Berlingske kunne divertere den undrende læser med i går, nemlig historien om Pedersen og hjerneblødningen. Oh ve, oh ve, oh plage, men læs selv og du vil så glimrende forstå ,at jeg kom til at tænke på den artikel, da jeg læste Hannes indlæg.

Det var så det valg

Valget forleden har aktiveret følgende:

1. Beslutninger er valg mellem mindst to muligheder. Der skulle vælges to gange. Skal jeg stemme? Skal jeg stemme ja eller nej.

2. Tangenttransaktioner er svar på spørgsmål som om andre spørgsmål var stillet.

3. Samarbejde er afhængighed. A kan kun udføre sin del af en opgave hvis B udfører sin del og omvendt.

—-

Jeg skal nok reagere på de mange kommentarer til forrige indlæg (flertal), men det må lige vente til jeg har bagt brød, bagt kokoskranse med børnebørnene, lavet Bambolotti og (måske) været til Store Bagedag i morgen. Det er prioritering og har intet med valget at gøre.

Grænseovergangen ved Bornholmer Strasse

Hvis du skulle have lyst til at se, hvorledes det gik til, da Muren i Berlin faldt den 9. november 1989, genudsender Tyskland 1, ARD, i aften en meget spændende film om den aften ved grænseovergangen ved Bornholmer Strasse.

Det forudsætter naturligvis, at du kan se den tyske kanal, men det kan mange. Filmen er tekstet på dansk. Netop denne grænseovergang var den første der åbnede, hvilket må tilskrives en enkelt mand, der selv traf beslutninger, nemlig Harald Jäger. 20000 mennesker strømmede over broen til Vestberlin den aften.

Jeg skrev lidt om filmen da jeg så den.

Prins Joachim har magten

Den mest spektakulære nyhed i går var ikke, at

  • døgnnyhedskanalerne (eller måske kun den ene) havde udsendt en reporter, der allerede kl. 6.00 rapporterede fra Prins Jørgens Gård om den forestående udskiftning af landets forsvarsminister kl. 11.00
  • døgnnyhedskanalerne i en uafbrudt (næsten) ordstrøm spekulerede i, hvem den nye forsvarsminister mon ville blive
  • DR2 10.40 afbrød alle de talende og råbte: “Vi har navnet”
  • Jacob Jensen var den nye forsvarsminister i 10 minutter til hr. Rasmussen offentliggjorde navnet på den rigtige nye forsvarsminister på Facebook kl. 10.50, hvilket altså ikke var den TV-udråbte
  • den nye forsvarsminister, Peter Christensen, var den store overraskelse, idet han jo havde kvittet politik, da han ikke blev genvalgt til Folketinget, men det er ganske vist, at man kun har et standpunkt til man tager et nyt
  • …,

men at Prins Joachim har magten.

Ikke bare en men to gange forklarede nyhedsværten på DR2, at den nye forsvarsminister skulle, ikke til Dronningen eller Kronprinsen, men til Prins Joachim, der i anledning af førnævntes fravær fra landet havde magten. Den der blev afskaffet i 1849?

Nå, pyt, man kan ikke vide alt. Og det blev nu også korrekt sagt, at Prins Joachim var Rigsforstander i går. En forstander er ikke nødvendigvis en der forstår, men givet en der “står for” hvad det end måtte være, et plejehjem eller regeringens førelse, når monarken er indisponbel.

Verdens underlige indretning

Et mimrekort er en glimrende opfindelse. 3 måneder med offentlige transportmidler i HT-omårdet for 575.- kr. Ganske vist med lidt begrænsninger morgen og eftermiddag.

I modsætning til pensionerne stiger kortet jævnligt. Atter er det således blevet 15.- kr. dyrere.

Det fik mig til at se hvad priserne ellers er for billetter. På stationen står en automat til indkøb af sådanne.

Trykkes på billet og by, kan man se hvad en enkelttur koster.

Til nabobyen (3 minutter med toget) er prisen 24.- kr.

Til Køge (længere tid) er prisen 36.- kr.

Til Hårlev (endnu længere rejsetid) er prisen 48.- kr.

Til Karise (stationen efter Hårlev og ikke i HT-området) er prisen 15.- kr. Ganske vist for en 65-billet. Den kan åbenbart ikke købes til rejser i HT-området.

Skal man derfor til nabobyen med tog, køber man en billet til Karise – og går hjem.

Paspå

Billedet har ikke noget med verdens underlige indretning at gøre, men er et effektivt teknologisk advarselssystem, der står på stationen og – hvis toget kommer på spor 1 – meddeler skramlende, at man skal passe på fordi der kommer tog.

Skulle du i øvrigt have lyst til en smule mere om verdens underlige indretning, kan det anbefales at læse kronikken i Berlingske i dag:

Stop den rigide lægekontrol.

Blekoordinator

Verden ændrer sig. Det gør stillingsbetegnelser også. Nu kan man blive blekoordinator.

En sådan koordinator havde jeg ikke hørt om før i går. I Søndagsavisen – den gratisavis, der udkommer om fredagen som ugebladet Søndag gør det om mandagen – kunne man læse, at det ikke er så lige til at kunne benytte bleer til plejehjemsbeboere med behov herfor.

Behovet skal nemlig først vurderes af en blekoordinator, altså en medarbejder med en særlig faglig baggrund for at vurdere den slags behov. Medarbejderen på plejehjemmet kan ikke bare rekvirere en bunke bleer og begynde at bruge dem. Der skal bureaukrati til.

Og det kan der gå så lang tid med, at det er nødvendigt, at den blebehøvende beboer må låne bleer af andre beboere, som måtte have sådanne.

Personalet på plejehjemmene presses af regnedrengene (senest har jeg hørt om én nattevagt til 60 beboere på 3 etager) og måske af egen kultur. Så er det let at henfalde til at tage bleer i brug før det er nødvendigt.

Politikerne synes beboerne skal behandles værdigt længst muligt, men beslutter sig for den økonomiske tankegang alligevel.

Til at dele sol og vind lige træder blekoordinatoren så i karakter.

Det gode råd må være at huske at medbringe en pæn forsyning af bleer skulle man være så uheldig at blive indlagt i sit sidste hjem på et personales arbejdsplads.

Men hvor er det lige man køber bleer i størrelse XXXL? Da vist ikke i supermarkedet.  

Kære lærer Rikke Petersen

Ved et tilfælde lagde jeg mærke til dig i en nyhedsudsendelse i TV forleden.

Du havde skrevet et brev til undervisningsministeren (og resten af Danmark) og udtrykt din frustration efter at være begyndt at arbejde efter sommerferien og skolereformen.

Jeg bemærkede, at du omtalte at forberedelse ikke kunne lade sig gøre en given dag. Fordi du underviste i x timer og havde møder i 8 – x timer. Så var den arbejdsdag slut. Da du imidlertid har 12 års erfaring som lærer, finder du på noget trods manglende forberedelse, forstod jeg. Du ville imidlertid gerne have forberedt dig.

Det var det, der førte til, jeg har gået og tænkt en del på dig.

For det første tænkte jeg, at der som en selvfølge må være sat arbejdstid af til forberedelse, individuel eller i samarbejde med andre.

For det andet tænkte jeg på prioritering. Det gjorde jeg fordi der enten ikke var sat tid af til forberedelse den dag du omtalte eller en anden aktivitet, møderne, blev prioriteret højere.

Prioritering af arbejdsopgaver har at gøre med, hvad der rykker for hvad og hvem der har ret til at få dette til at ske.

Det er ret interessant at se på hvad der rykker for hvad. For mange år siden lavede jeg en temadag på en arbejdsplads. Arbejdsopgaverne og hvad der rykkede for hvad blev delt i 5 niveauer. Det var overraskende at se, at de opgaver, der bevirkede muligheden for at skrive regninger, var prioriteret lavest – efter alle andre opgaver og gøremål. Måske sker noget tilsvarende med forberedelse på din skole.

Da jeg havde gået og tænkt på dig en vis tid, måtte jeg læse dit brev. Det var let at finde. Og sandelig om ikke du heri bekræftede min antagelse om prioritering.

Det gjorde du ved at skrive, at i september er der allerede nu indkaldt til så mange møder, at 1½ uges forberedelsestid er forbrugt til møder. Således forstår jeg det du skriver.

Hvis det er tilfældet, ser det ud til at forberedelse er lavprioriteret og møder er højprioriteret.

Det er ledelsens ansvar, at det er sådan. Og at ændre det.

Måske ved den det ikke.

Lys

God arbejdslyst.