Kategoriarkiv: Ramsødalen

Svalereder

Forleden dag da jeg var i fugletårnet i Ramsødalen, henledte en større bunke fugleklatter på gulvet mig på et par svalereder under loftet. Der må have været unger i rederne, idet det hurtigt viste sig at svalerne søgte at flyve ind, hvilket de også gjorde da de havde konstateret mine ufjentlige hensigter.

Jeg prøvede at tage et billede af dem i fart ved landingen, men det gik – som hos Pia – alt for hurtigt til at det lykkedes.

Svalereder

Smager svalereder godt?

Gudernes Stræde og marksprøjtning

Læserne vil vide jeg forleden var et smut i fugletårnet ved Ramsømagle Sø. Vejen tilbage gik via en lille stump af Gudernes Stræde.

Gudernes Stræde

Man kan ane strædet, men jeg synes nu ikke de kære guder har benyttet det så flittigt som ønskeligt. De kunne have trampet lidt mere frem og tilbage.

Uhøstet mark

Efter lidt tid kommer man til en mark, man går langs med. Jeg stillede mig op og tog et par billeder af den uhøstede mark. Og stod lidt i egne tanker.

Marksprøjtning

En lyd, som jeg umiddelbart hørte som en guldsmed tæt ved, viste sig at være en noget overdimensioneret guldsmed.

Traktoren med vinger kom til syne over bakketoppen. Det undrede mig at man skulle sprøjte det uhøstede korn.

Marksprøjtning

Hvilket man heller ikke skulle. Det var en roemark midt i kornmarken der skulle have en omgang.

Hejre på is

Vejret var herligt i går. Efter 2 uger med østenvind og frost og fygesne på loftet, var det en fornøjelse at se lyset og mærke solen igen efter januars alt for få solskinstimer.

Det blev også en god fordgængerdag – 15600 skridt i det hele.

Gadstrup mose

Da jeg gik forbi den lokale sø stod der en hejre på isen. Den spekulerede måske hvorleden den skulle få fat i en fisk.

Hejre på is

Her står hejren.

Hurtige biler og adstadige heste

Der var DM i Rally i nærheden i dag. En kørsel fandt sted ved Brordrup. Vældig støjende, men OK, det holdt op igen.

Ralley P1030825

Ejeren af den gamle VW var sikkert blandt tilskuerne.

VW P1030839

Der var dog stadig godt med græs til de små heste.

Horses

Og spændende skyformationer.

Sky P1030837

Det var i øvrigt et blik mod Ramsødalen.

Ramsødalen

Ramsødalen ligger nærmest i min baghave. I alle tilfælde skal man lidt nedad for at komme til Ramsødalen – og jeg bor lidt nedad. Gårsdagens gåtur gik til det øestlige fugletårn i Ramsødalen. Det var fint vejr og det blev til et par billeder (husk at se forrige indlæg, som er et, synes jeg, morsomt billede af en cyklist, der halser efter en lastbil). Tanken blev at gå en tur ud til fugletåret med jævne mellemrum og illustrere forandringer over tid. Her er de første billeder.

Ramsødalen 17

Ramsødalen mod øst.

Ramsødalen 15

Fugletårnet ses som skygge, Brordrup er i baggrunden.

Ramsødalen 14

Lidt mere mod vest.

Ramsødalen 13

Mod vest.

Ramsødalen 10

Trappen til fugletårnet.

Ramsødalen 9

Stien til fugletårnet.

Ramsødalen 7

Tydeligt at det er en dal.

Ramsødalen 5

Over forrige knold – og se forrige indlæg, som viser at man skal lidt opad for at nå vejen.