Danmark tabte til Polen i en håndboldkamp i går.
Aldrig havde landstræneren, coach Ulrik Wilbek oplevet så ringe en præstation i en halvleg, den første.
Det havde andre heller ikke, men det blevet forklaret med at holdet tog sig en “walk-over”.
Det er ikke helt klart, hvad spillerne gik over.
Dagen derpå forklarer Wilbek, at han måske havde formuleret alt for omfattende strategier. Informationen om strategierne blev ikke lukket ind af spillerne. Og hvad værre er – landstræneren opdagede det ikke.
Tidligere har jeg utallige gange undervist og – med nutidssprog – coachet mange medarbejdere i diverse institutioner. Ualmindeligt ofte klagede medarbejderne over at de manglede informationer.
Jeg tror ikke de manglede informationer, men at de ikke lukkede dem ind. Og ledelsen spurgte aldrig om de havde forstået informationerne.
Kan man drage den lære af dette og håndbolden, at ledelsen må sørge for at sike sig at informationerne er forstået?
Det er ikke nok at spørge om de er forstået. Et sådan spørgsmål besvares med ja. Det må følges op med et spørgsmål om, hvad forståelsen faktisk er.
Det ville ved håndboldkampen mod Polen måske have medført et ØH. Og en parathed til at høre efter – og overgangen (work-overen) ville være undgået.