Den er vist ikke særlig sjælden, moskusbukken, men faktisk har jeg aldrig set en sådan bille før. Det lykkedes at få den til at sætte sig på min hånd og at tage et billede. Det vises herunder.

Den er vist ikke særlig sjælden, moskusbukken, men faktisk har jeg aldrig set en sådan bille før. Det lykkedes at få den til at sætte sig på min hånd og at tage et billede. Det vises herunder.
Det har jo været det herligste vejr i nogen tid. Ingen tvivl om det.
Forleden, da vi gik en af de sædvanlige, ikke specielt udfordrende fodture i lokalområdet, faldt mit blik på en skabning jeg ikke har set før. Jeg kom til at tænke på en rovbille. Vores største art er ca. 3 cm lang og netop så lang var den fætter der ses på billedet herunder. Der var bare det mærkelige ved den at bagkroppen så noget ufærdig ud. Det fik mig til at tænke på om billen netop havde forvandlet sig fra puppestadiet til imagostadiet (hedder det vist) og måske var den kommet lidt for hurtigt på tur på tværs af cykelstien i varmen. Billen er måske lidt mere interessant at se på, hvis billedet klikkes større. I øvrigt er det sjovt at se cykelstien i nærbillede.
Hvert eneste år blomstrer en bestemt tulipan – den på billedet herunder – før alle andre og den folder sig på fineste vis ud når solen skinner på den.
Det er 1. april i dag, dagen for aprilsnar. Radioen kunne meddele, at det er 100 år siden den første aprilsnar stod at at læse i en avis. Det fremgik, at solen havde sovet over sig og var stået op 9 minutter senere end den skulle.
ABC-Scandinavia, 2. runde er nået til B.
Når man har været på miniferie og derefter haft besøg af børnebørnene, og det i øvrigt har været for godt vejr til at sidde ved computeren, har bogstavlegen måttet vente et par dage på dette indlæg. Men – bedre sent end aldrig!
Børnebørnene – to prægtige piger – slappede af et par dage hos mormor og morfar. De holdt sig i skyggen når det var for varmt, og legede udendøre når temperaturen og skyggeforholdene blev til det.
I haven er der brug for at holde mangt og meget nede, og således gik det ud over et nøddetræ i weekenden. Det kunne børnene fint bruge til at lave en god hule af, som illustreret på billedet herunder.
Dette indlæg skal imidlertid også handle om Bodil Brændstrup, en gæv kvinde jeg har kendt i mange, mange år, fra sidst i 70erne. Da jeg begyndte at blogge blev Bodil nysgerrig – og straks tog hun fat. Det er blevet mindre til blogindlæg, men mere til forfatning af bøger om livet i midten af 1800tallet. Udgangspunktet har været hendes tip-tip-oldefars dagbog.
Det er blevet til en hel del bøger på dansk og engelsk, udgivet på eget forlag, nogle som e-bøger og en enkelt som papirbog.
Hun har også lavet en opdatering af en tidligere udgivet bog, Knus eller knubs. Nu hedder den Kopi eller ægte, Om identitet og personlig udvikling.
Det siges man ikke skal tale om kvinders alder, men mon ikke det går at sige, at Bodils forlag – BB-Kultur – er et godt eksempel på, at man kan udrette en masse fra man er 75 år og frem. Besøg hendes hjemmeside, køb en bog eller flere, og tænk på at gøre noget tilsvarende når du skal have dine erindringer udgivet til dine børnebørns fornøjelse.
Lad mig slutte med en fin bille jeg mødte forleden, det er vist en Scarabaidae af en art.