Ved et tilfælde lagde jeg mærke til dig i en nyhedsudsendelse i TV forleden.
Du havde skrevet et brev til undervisningsministeren (og resten af Danmark) og udtrykt din frustration efter at være begyndt at arbejde efter sommerferien og skolereformen.
Jeg bemærkede, at du omtalte at forberedelse ikke kunne lade sig gøre en given dag. Fordi du underviste i x timer og havde møder i 8 – x timer. Så var den arbejdsdag slut. Da du imidlertid har 12 års erfaring som lærer, finder du på noget trods manglende forberedelse, forstod jeg. Du ville imidlertid gerne have forberedt dig.
Det var det, der førte til, jeg har gået og tænkt en del på dig.
For det første tænkte jeg, at der som en selvfølge må være sat arbejdstid af til forberedelse, individuel eller i samarbejde med andre.
For det andet tænkte jeg på prioritering. Det gjorde jeg fordi der enten ikke var sat tid af til forberedelse den dag du omtalte eller en anden aktivitet, møderne, blev prioriteret højere.
Prioritering af arbejdsopgaver har at gøre med, hvad der rykker for hvad og hvem der har ret til at få dette til at ske.
Det er ret interessant at se på hvad der rykker for hvad. For mange år siden lavede jeg en temadag på en arbejdsplads. Arbejdsopgaverne og hvad der rykkede for hvad blev delt i 5 niveauer. Det var overraskende at se, at de opgaver, der bevirkede muligheden for at skrive regninger, var prioriteret lavest – efter alle andre opgaver og gøremål. Måske sker noget tilsvarende med forberedelse på din skole.
Da jeg havde gået og tænkt på dig en vis tid, måtte jeg læse dit brev. Det var let at finde. Og sandelig om ikke du heri bekræftede min antagelse om prioritering.
Det gjorde du ved at skrive, at i september er der allerede nu indkaldt til så mange møder, at 1½ uges forberedelsestid er forbrugt til møder. Således forstår jeg det du skriver.
Hvis det er tilfældet, ser det ud til at forberedelse er lavprioriteret og møder er højprioriteret.
Det er ledelsens ansvar, at det er sådan. Og at ændre det.
Måske ved den det ikke.
God arbejdslyst.