ABC Scandinavia A – altid og aldrig

At være ny i denne forbindelse er atter at begynde på noget det måske ville være bedre at vente med til bedre tider, men lad gå. Et indlæg om fredagen – hver gang med det følgende bogstav i alfabetet. Det må kunne lade sig gøre i et halvt års tid. Ellers angrer jeg intet. Jeg aner der skal billeder til. Det må vente.

Altid og aldrig er to ord der ofte anvendes, når man skal forklare og bortforklare et eller andet. Hvorfor sker det altid for mig? Hvorfor kan jeg aldrig gøre det godt nok? Eller i andre variationer.

Sagen er den, at altid aldrig er altid og aldrig aldrig er altid.

Hvad skal vi så med altid og aldrig? Da Transaktionsanalyse var moderne, lærte man om scripts eller livsplaner. De gamle beslutninger vi traf som små gav på det tidspunkt god mening i vores tilværelse, men de er ikke nødvendigvis produktive længere. De hænger bare ved. Når vi om et eller andet vi gør siger altid eller aldrig, er vi »gået i script«, dvs. har forladt nutiden til fordel for fortiden, og vores problemløsningsevne er ineffektiviseret.

Men vi får bekræftet at verden stadig ligner verden – og det kan vi godt lide. Derfor går det aldrig godt, men altid i fisk! Af og til.

Her er linket til ABC Scandinavia og andres bidrag.

Forrige post

B for Bog og Bøger

Næste post

Kapacitetsudvidelse

Comments

  1. Svar

    Det var nogle meget gode og meget psykologiske betragtninger 🙂
    Det var morsomt at få sat dine ord på noget, vi sikker alle udmærket ved: at når man går i ‘altid- eller aldrig-mode’, låser man sig selv fast.

    For dig, som også har en fotoblog, kan det da ikke være noget problem at skaffe billeddokumentation til dine ABC-bidrag?
    Velkommen i klubben.

    1. Svar

      Der skal nok komme billeder på – jeg skal lige have indstillet tænkningen.

    • Inge
    • 10. november 2010
    Svar

    Fin forklaring på ord jeg ofte har et anstrengt forhold til, og prøver at lade være at bruge for meget.. 🙂 Det er verdens bedste skænderifremmende ord efter min mening.

    • Jørgen Carlsen
    • 10. november 2010
    Svar

    Måske verdens næstbedste…Det er rart at høre du har en vis allergisk indstilling til altid og aldrig!

      • Inge
      • 11. november 2010
      Svar

      He he.. jeg er simpelthen nødt til at vide hvilke ord der er verdens bedste.. 🙂 Kunne jo få brug for dem en dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *