Det sker vi anskaffer et ugeblad eller to, når de i let brugt form er til salg for 1 kr. eller 2 i genbrugsforretninger.
I et Ude og Hjemme (Ude og Hjemme 48 2013 p. 136) kunne man læse en artikel om en ung mor, der var udsat for et hjertetilfælde.
Det fremgår “at Marianns hjerte slår med en fjerdedel kræft i forhold til et normalt hjerte.”
Og der er langt fra A til Æ på tastaturet. “Korrekturlæsning” er snart et museumsord.
Ja, nærmest helt på tværs af tastaturet. Fejlen stod i øvrigt at læse i underrubrikken.
Stakkels hjerte, bare det klarer det.. 🙂
Det gjorde det – og det var dejligt.
En dum stavefejl, men også lidt komisk 🙂
Ja, både og.
Det er simpelthen for ringe, når det kommer fra en professionel sprogbruger. Som Eric er inde på, er der ingen, der læser korrektur nutildags.
Det er ret skidt at det sker for en underrubrikskriver i et ugeblad.
Det fik mig til at spekulere over, om der måske er nogle, der udtaler kraft og kræft ens – måske egnsbetinget, for som Eric siger, er der langt fra a til æ på tastaturet.
Off topic: Se mit svar, hvis du stadig leder efter HCA.
Der er helt afgjort nogle der udtaler kræft kraft, men om det omvendte sker ved jeg ikke.
Tak for dette tip.
Uprofessionelt! Det er, som andre er inde på, sikkert et (moderne) udtaleproblem. Man skal ofte lytte godt efter konteksten for at høre forskel på, om speakerne siger ‘lærere’ eller ‘læger’, ‘jager’ eller ‘jæger’, men derfor synes jeg nu alligevel, at en skribent burde kende til forskellen i stavemåde.
Ja, men mon ikke netop eksemplet er udtryk for sjusk snarere end udtaleproblemer. Ental af kræfter…?
Jeg havde åbenbart ikke behøvet at spekulere, hvis jeg omgikkes nogle flere fra de yngre årgange til daglig. Der bliver et alvorligt retskrivningsproblem, hvis der ikke gøres noget. Det mest nærliggende ville være at lære skolebørn tydelig dansk udtale. Mange ville sikkert grine ad det, men der ville nok alligevel sive noget ind. Når det står så slemt til med differentieringen, dur det jo ikke at ville basere retskrivningen på udtalen, for så kan vi lige så godt opgive at skrive på dansk, fordi skriftsproget ville blive ubrugeligt.
Jeg vil i alle tilfælde mene det må være væsentligt at forholde sig ganske alvorligt til den aktuelle sproglige slattenhed, skriftligt som mundtligt.
Ja, også i den grad, men hvem både kan og vil gøre noget? Udsigterne er ikke for lyse.
Vi risikerer at ende som en nation uden skriftsprog og med en mundtlig kommunikation, der indskrænker sig til grynt, mimik og fagter. Det var vist sådan, neanderthalerne klarede sig – et stykke tid.
Det er triste udsigter du, sikkert berettiget, formulerer.
Jeg troede engang at tyskere og englændere var bedre til sprog og at der aldrig var nogen, som lavede fejl i andre lande, men det er det samme i UK, DB, USA, etc. Selv spanierne laver fejl, og de fik ellers de første ordbøger i Europa omkring år 1520! Fordi kongen ønskede at embedsstanden skulle bruge samme sprog (samme varianter af ordene).