Det fede publikum

I aftes fandt Dansk Melodi Grandprix 2011 sted. Jeg ser ikke sådanne udsendelser, men alligevel vinder nysgerrigheden over modviljen, når afgørelsen finder sted.

New Tomorrow var den rette vinder. En ny begyndelse, tja.

Når showet høres er det forbløffende så ofte det fede publikum omtales. Nok klapper det fede publikum spontant af sig selv. Men det forekommer bemærkelsesværdigt så ofte man må påkalde sig yderligere råben ved at omtale det fede publikum som det fedeste publikum, der endnu er set.

Anvendelsen af fedt her har naturligvis intet med fedtskat at gøre, og derfor heller ikke med overvægt. Men prøv alligevel at erstatte »det fede publikum« med »det overvægtige publikum«.

Lad os håbe at New Tomorrow kan inspirere til en mere nuanceret anvendelse af sproget, når begejstring over det fede publikum skal udtrykkes. Det ville være helt vildt fedt.

Forrige post

Tiroler Krapfen

Næste post

Free ice today

Comments

  1. Svar

    ‘Fedt’ er vel oven i købet ved at være en smule gammeldags, er det ikke? Jeg synes kun det er os halvgamle(= 45+), der bruger det på min arbejdsplads. Jeg bruger udtrykket meget, men om jeg ville bruge det, hvis jeg stod på en scene? Ved det ikke… og jeg så heller ikke gårsdagens udsendelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *