Som det ses af billedet var der vældig aktivitet på Habererhof inden vi tog afsted. Der kom nye campinggæster, både med campingvogn på slæb og i et mobilhjem med en lille bil på slæb. Meget smart.
Vi kører ikke hele turen i et stræk, men overnatter undervejs, i dette tilfælde i Kirchheim.
Inden vi når dertil har vi gjort holdt hos bageren i Virgen og købt et par af hans gode brød. De holder fint til vi er hjemme.
For ikke at løbe en bøderisiko ved at køre på Autobahnen fra Kufstein Süd til grænsen til Tyskland, valgte vi at køre gennem Kiefersfelden. Det gik meget let – og vi var hurtigt ude på den tyske motorvej. Heldig var der ikke en gevaldig kø af lastbiler som da vi kom 14 dage tidligere.
Vi vælger at undgå motorvej 3 fra Nürnberg til Würzburg ved at køre af ved Furth og tage landevejen forbi Iphofen og den del af vindistriktet Franken. Hurtigt derefter møder man motorvej 7 – og det går nordpå. Ganske ubesværet. Og Kirchheim nås i rigelig god tid – men der er rart at komme ud af bilen.
I denne lille centrale og uinteressante by spiser man godt i hovedgaden hos Ristorante Pizzeria Da Pino.
Dagen efter gik det videre fra morgenstunden efter et solidt morgenmåltid. Først i Kasselbakkerne, siden lidt fladere.
I Kasselbakkerne er der et sted, hvor vejen falder kraftigt, og myndigheder siger man må køre 100 km. Vi var vist lidt hurtigt på vej nedad, men ikke nær så hurtigt som den bil der kom drønende i ydersporet. Politiet vidste godt at man kunne gøre gode fangster her søndag morgen – og vupti var bilen indhetet og kørte af ved næste afkørsel efter politibilen.
Godt det ikke var mig, men en anden dansker.
Det er i øvrigt ganske velbegrundet at farten skal ned netop der!
Herligt at komme til Danmark. Efter uger med bjerge er intet smukkere end Danmarks lave horisont, kornmarker og blå himmel.
Men jeg ved at trangen til at blive bjergtaget melder sig igen.
