Hvornår er det påske? Hvornår falder påsken? Påsken nærmer sig. Det gør den næsten altid!
I 2008 faldt påsken meget tidligt (næsttidligste mulighed).
I 2011 falder påsken meget sent (næstseneste mulighed).
Hele året søger mange viden om hvornår det er påske, dog med stigende intensitet fra september.
Det er måske fordi ferie skal planlægges. Eller andre vigtige gøremål i Påsken? Eller interessen kan – naturligvis – være af religiøse grunde.
Hvornår er det påske i 2011 og 2012?
Det er påskedag første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn – hvert år. Sådan har det været siden det blev vedtaget på kirkemødet i Nicæa år 325.
Det medfører at det er påskedag (af nogen kaldet påskesøndag) 24. april 2011 – og skærtorsdag den 21. april. Og igen i 2095 og 2163. Påskedag kan kun falde en dag senere!
Og det er påskedag 8. april 2012 – og igen i 2091 og 2159.
Påsken begynder i princippet skærtorsdag, hvorefter langfredag følger. Påskelørdag kalder nogle lørdagen i påsken. Påskedag er søndag, og da sproget ud- eller afvikler sig vil den på et tidspunkt komme til at hedde påskesøndag. Påsken slutter med 2. påskedag, der altid er en mandag – måske på et tidspunkt påskemandag!
God påske – og vinterferie i Østrig, Norge, Sverige, Thailand – og i Danmark. Eller hvad Påsken skal bruges til.