I Virgental gik den første egentlige vandretur til Wodenalm. Det er en ganske overkommelig opgave, og derfor god at begynde med. Vi kørte til Zedlach, parkerede bilen på parkeringspladsen og begndte turen, ikke ad vejen, men venstre om så at sige, ad den smalle og i begyndelsen ganske stejle sti. Det giver straks sved på panden.
Efter at være gået gennem skoven et stykke tid, kommer man pludselig til en kørevej og går let og ubesværet på denne det sidste stykke vej til Wodenalm.
Almen er et yndet mål for cyklister. Det er ikke et problem, når de kører op, men kan være det når de kører ned – det går stærkt og det er en god ide at være opmærksom på deres komme.
Efter at have læsket os med lidt drikkeligt gik vi nedad igen og gik gennem Zedlacher Paradies med meget gamle og store lærketræer.
På turen kunne man se over til dalens modsatte side og finde Arnitzalm, Ganitzle og Zunigalm, som var besøgt året før på, hvad der skulle have være en hviletur, men som blev nok så anstrengende fordi vi havde overset højdekurverne på kortet.
På turen til Wodenalm havde vi det fineste sommervejr.
Her ses i øvrigt hvorledes tagrender ser ud nogle steder i Østrig.