Julestjernen står endnu – og spreder glæde med sine fine farver og mønstre den 21. januar.
Månedsarkiv: januar 2009
Salgscoach
Kan det passe at en firma søger salgscoaches til at varetage salget af produkter.
Jeg synes jeg hørte det – og det minder lidt om at bankrådgivere egentlig er banksælgere.
Der kan selvfølgelig have været tale om at man har brug for coaches der kan coache sælgerne.
Naturbeskyttelse
Det forekommer mig at en reklame for en deodorant taler om naturbeskyttelse – Nature protect.
Mon deodoranten beskytter mod naturen eller beskytter den naturen?
Lavendler i januarsol
Til Arnitzalm
Dette er en fortsættelse af op- og nedture i 2008 – i Virgental forstås.
Efter søndagens lange tur til Lasörlinghütte (se posten 2 nr. tilbage), blev mandagen brug til restitution.
Tirsdagen skulle vise sig at blive lidt overskyet og præget af nogen regn. Derfor var det tanken at tage en hvile-vandretur.
Fra en parkeringsplads ved Matrei var der kun ca. 600 meter op til Arnitzalm. Det kunne vel ikke være noget problem – og da en sti førte videre til Zunigalm i nogenlunde samme højde, blev det besluttet at gå dertil og ned igen.
At det skulle vise sig at blive en tur på de vanlige 8 timer fremgår af den næste post.
Turen op til Arnitzalm var lige op ad landevejen – bogstavelig talt. Der var ingen slalommuligheder, og derfor blev der brugt nogle kræfter.
At det blev lidt regnvejr var der ikke noget at gøre ved – det klaredes med passende udstyr.
Det var umagen værd at gå op til hytten. Det var dejligt at komme indendøre i varmen og få sig en god portion varm Erbsappelsuppe – var det vist – og noget at drikke til.
Almen var ikke nogen nybygning, men man fik det meget gode indtryk, at sådan levedes livet førhen om sommeren når køerne var på græs i højderne.
Der var med andre ord noget meget oprindeligt ved stedet – og det perspektiverede hvorfor det er så fint at komme til Virgental.
Livet er ikke kunstigt her.
Og det må man gerne nyde når man kommer fra nutidens unaturlighed.
Efter sålede at have holdt en pause, var det meningen at vi lige skulle stige 100 meter til for at komme til Zunigalm.
Helt sådan var det ikke – og læringen blev at man skal huske at se på højdekurver i højden. Men mere herom i næste post.
Østrigsk blomsterglæde
Time-management og selvkontrol
Gårsdagens studier af forskellige blogposter bød på to meget interessante af slagsen.
Britt Malka skrev en post med følgende titel: TimeManagement – tre tips til at nå mere på samme tid.
Robert Plank skrev en post med følgende titel: Learn Some Self Control!
De handler grundlæggende om det samme – produktivitet eller hvorledes får man det ud af sin tid man gerne vil have ud af den. Hvorledes undgår man at tænke man har arbejdet i lang tid uden at have været særlig produktiv når det kommer til stykket?
Det er en overvejelse værd om vi bruger vores tid – som vi alle har samme mængde af – til noget der skaber effekt (hvorved vi har været effektive) eller til noget der ikke skaber effekt (hvorved vi har været ineffektive).
Eftersom der stadig er grund til at skrive om emnerne, tyder noget på at Claus Møller og hans Time Manager og alle de andre der ved noget om at styre tiden, ikke har kunnet lære alle, der gerne vil, at være effektive.
Til sagen.
Se mere
De kære børnebørn
Dette er en lille historie om hvad børn siger.
Min datter fortæller at hun, hendes mand og deres to piger på 5 og 3½ år talte om, hvorledes de var blevet en familie.
På et tidspunkt nåede de til at først kom den ældste datter og lidt senere den yngste.
Det affødte følgende fra den mindste:
– Jeg skulle jo lige pakke min taske.




