Gøre-lister eller to-do-lister

Konsulentens råd


En leder af en stor industrivirksomhed syntes – for mange år siden – at han ikke fik nok fra hånden.
Derfor hidkaldte han en konsulent og forelagde ham problemet.
Konsulenten foreslog, at kunden, hver dag, inden han gik hjem, udarbejdede en liste over 6 opgaver han ville forholde sig til dagen efter. Nåede han ikke alle
opgaver, måtte han – før den næste liste blev til – tage stilling til om han skulle overføre hvad han manglede at udrette til næste dags liste eller ej.
Lederen ville gerne følge rådet, og han spurgte, hvad det kostede. Konsulten sagde han kunne sende ham en check på det hans syntes rådet var værd om 3 måneder.
Checken var på 25.000 dollars. Det var noget af et honorar i 1930erne.
Rådet havde virket.

Simultankapacitet


En god grund til at lave gøre-lister (eller, hvis det foretrækkes, to-do-lister) er at opgaverne ikke skal huskes. Mon ikke de fleste kender til, at man har så mange
opgaver, man skal løse, at man ikke kan holde dem alle i tankerne på samme tid. Ellers giver den tilstundende jul mulighed for erfaringen!
Det lader sig ikke gøre fordi var samtidigheds- eller simultankapacitet er 7 (antallet af stjerner i 7-stjernen kan erkendes ved blot at se på dem). Har vi flere ting vi skal forholde os til, vil noget foretrænge noget andet fra bevidstheden når vi kommer i tanker om det.
Den energi vi bruger på at holde fast på det hele i hovedet, kan med fordel bruges til noget andet – og frigøres ved at skrive ned.
Gøre-lister kan prioriteres efter vigtighed eller på andre måder man synes om. Vigtigt er det imidlertid at de bliver overskuelige. Laves listen ud i en køre forsvinder overskueligheden:

1
2
3
4
5
6
.
.
57.

Inddeles listen derimod i grupper, fremmes overskueligheden – og måske også sandsynligheden for at man ikke overvældes og tyer til overspringshandlinger:

1
2
3

4
5
6

7
8
9

På denne måde er det lettere at overskue gøremålene, og måske forholde sig til en blok ad gangen. Det, der bevirker dette, er den gestaltlov (fra gestaltpsykologien), der kaldes nærhedens lov eller nærhedens princip. Vil du se et godt eksempel på det, ses det på en blog om hjemmesidedesign.

Måske-liste


For ikke at få for mange ting på gøre-listen, er det vigtigt kun at skrive dem der kræver handling.
Ideer, der måske bliver til opgaver på et tidspunkt, hører ikke hjemme på gøre-listen, men på en måske-liste.

Forleden faldt mit blik på en blog om to-do-lister. Den er værd at se på, hvis emnet her interesserer. Særligt bemærkede jeg listen, der hed: 110 ting jeg skal nå inden jeg dør. Denne liste er naturligvis anderledes end dag-til-dag-listen.

Forrige post

Virgental i Osttirol

Næste post

Julegaveindkøb

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *