Den 20. november 2015 – dagen før det voldsomme vintervejr – gravede jeg alle pastinakker op, hvorefter jeg læste, at det skulle man ikke. De holder sig godt i jorden. Nu er de imidlertid snart spist og det er gået fint med opbevaringen i en spand i udhuset.
Sådan så pastinakkerne ud i november.
I går opdagede jeg en fin, lille grøn bladsætning på en af dem. Man bliver lidt glad for det syn midt i alle det nye års fortrædeligheder.
Pastinakken ligger på en stålplade og lyskilden er køkkenlampen.
Det er da en lille forårsbebuder her midt i vinterkulden. Dejligt!
Nemlig.
Dejligt det ligner jo forår.. 🙂
Foråret kommer nærmere dag for dag.
Livsbekræftede spire ved udsigten til snestorm.
Det bliver dejligt at se forårsbebudere i haven snart.
Det er da ellers ret smart med alt det, der kan tåle at blive stående ude – man sparer så meget opbevaringsplads 🙂
Det er det – og det er smart at læse først …
Ja, det er skønt når éns grøntsager ikke er døde! men spirer med nyt liv.
Jo, men det er bedre at spise dem i tide.
Unødvendigt arbejde vil vi alle vel godt være fri for. Du må glæde dig over at nu er det ikke fristen der afgør om du skal have pastinak på menuen. I øvrgt gælder det samme for persillerødder, jordskokker.
Jeg glæder mig over ikke at skulle grave noget op i haven lige nu og at pastinakkerne stadig holder sig rimeligt friske.