Det var ikke det bedste fyrværkerivejr afvigte årsskiftenat. Der var så meget dis, at mange raketter ikke kunne ses.
Det er også helt ligegyldigt, men når jeg nu havde sat mig ind i, hvorledes fyrværkeri skal fotograferes (efter inspiration fra Ellens og Inges blogge), ville det selvfølgelig have været fint med klart vejr, så fyrværkeriet på afstand kunne ses.
Den store telelinse (måske ikke det bedste valg) og stativet var fundet frem, afstanden var sat til uendelig, lukkertiden til 2 sekunder og blænde 13 var valgt. Selvudløseren var ligeledes aktiveret, men mit åbenbart noget forældede kamera har vist kun en indstilling, nemlig 10 sekunders forsinkelse. 2 havde været bedre.
Der kom to billeder med antydninger af fyrværkeri i kassen.
Her ses en rød og to hvide streger.
På dette billede antydes at man kan være heldig at ramme noget.
Bedre held en anden gang.
Når kameraet var indstillet som nævnt, eksperimenterede jeg med at fotografere et lys.
Det blev sådan.
Rødløget har intet med emnet at gøre, men jeg synes det bad om at blive fotograferet forleden.
Smukt løg 🙂
Tak.
Dit billede nummer to af fyrværkeriet er vel egl. ret vellykket? og så kan jeg godt lide dit billede af lyset med det smukke filigran.
Jeg havde vel håbet at få et billede med en hel eksplosion, men man ser dog noget fare forbi.
Tak.
Billedet med lyset er SÅ dejligt, og billede nr. 2 viser at du har ramt rigtigt med indstillingerne.
Der hvor vi holdt nytår kunne vi høre raketterne men ikke se dem på grund af tågen der rullede ind over Roskilde og omegn lidt i midnat.
Tak, tak. I havde samme problem som vi et andet sted i Roskilde med tåge og dis.
På en måde er det ligegyldigt og på en måde ikke, når nu man har sat både næsen og kameraet op efter noget smukt fyrværkeri … men lyset blev meget smukt.
Jeg vidste godt at vejret ikke var det bedste, men det kunne jo være … Men pyt. Og tak.
Gammelt kamera? Jeg har stadig et 6×6 cm. kamera stående med en rulle film. Jeg har dog udrangeret forstørrelsesapparatet, smidt/lagt det på renovations/genbrugspladsen for 10 år siden. Jeg kasserer snart alle de gamle minder, men det har nu været meget beroligende at se mit første nogenlunde gode kamera stå på reolen i alle årene.
Jeg fotograferede i hånden men brugte automatikken, kunsten bestod så i at trykke tidligst i en serie flotte raketter. Det var egentlig en dårlig ide, for kameraets “klik” (exponerings-øjeblik) forsinkes væsentligt af automatikken.
Jeg vidste godt at jeg kunne få mere ud af det ved at køre manuelt, men ikke desto mindre fik jeg en serie morsomme billeder, hvor et af de flotteste stadig fascinerer mig – underligt at nogle lys-streger kan vække den følelse af “smukt”. 🙂
https://dax2.files.wordpress.com/2016/01/b60101-nyear-firework7-m-3790.jpg
Gammelt i den forstand, at der ikke er flere indstillinger for selvudløsning. Og netop fordi der går 10 sekunder, er det nødvendigt at trykke før raketterne sendes op. Ved 2 sekunders forsinkelse kan man gøre som du siger.
Mit AGFA 6 x 6 fra 1957 har jeg ikke længere, men det var nu gode tider da man selv lavede kontaktkopier og forstørrelser.
Dit billede er meget smukt. Mon ikke det er det harmoniske i billedet der gør stregerne smukke?