I dag er det 70 år siden invasionen fandt sted i Normandiet. Jeg var ikke et år den dag, men det har alligevel været en del af min tilværelse. Det hænger givet vis sammen med at WWII ikke var fjern da jeg voksede op. Mine forældre havde gemt Billed Bladet og Det Bedste. Der var mange historier at læse i begge publikationer. Det var dramatisk.
Når man tænker på hvorledes det må have været den 6. juni 1944, må man være taknemmelig over, at mange mennesker satte livet på spil for at få en afslutning på krigen. Mange døde den dag – og det er næsten ikke til at forestille sig hvorledes det har været at deltage som soldat i de tidlige morgentimer i Normandiet. Men det er heller ikke let at forestille sig, hvorledes det var gået, hvis vejret havde været så dårligt at invasionen måtte udsættes. Sådan gik det heldigvis ikke.
Faktisk har jeg kun været i Normandiet en enkelt gang. I september 2003. Det gjorde stort indtryk at være hvor invasionen fandt sted. Det var ikke så lidt bevægende at besøge museer, hvor man kunne se hvad der var foregået, hvilke uniformer der var brugt og breve der var skrevet. Jeg kunne godt besøge Normandiet igen.
Her følger nogle billeder fra 2003.
Vi boede i Arromanches-les-Bains – dette er udsigten fra værelset. I baggrunden ses et museum og i vandet en rest af en af de midlertidige, kunstige Mulberry-havne, der skulle tjene som forsyningshavne.
Her ses flere rester af Mulberry-havnen ved Arromanches – og lidt fredeligere med ekvipagen i forgrunden end det var i 1944.
En kanonstilling, der ser solid ud.
Man aner at det er gået hårdt for sig, store bombekratere kunne ses.
Der benyttedes svæveplaner til landsætning af soldater og her ses en af de få bevarede. Den står i nærheden af Pegasus-broen, der var et af invasionens første erobringsmål, og svæveplanenerne landede med stor nøjagtighed her.
Det har givet vis ikke været særlig trygt at sidde i dette rum uden at ane hvad der var i vente.
Den oprindelige Pegasus-bro, som ses her, er flyttet og erstattet af en ny.
Skudhullerne ses stadig i broen.
Vi var i Normandiet den samme sommer – vi (børn og børnebørn) tog min far med derned; et ønske han havde haft i mange, mange år, men min mor havde altid nedlagt veto. Da hun var død, sagde vi til far, at nu var det nu … og han var SÅ glad for at have set invasionskysten og nogle af museerne.
Det gjorde et stærkt indtryk på os alle – også på den yngste generation. Charlottes farfar var i den amerikanske flåde og blev landsat på Omaha Beach – og var en af de uhyggeligt få, der overlevede det.
Tims farfar var RAF-pilot under hele 2. verdenskrig og lever endnu – er 94 år og relativt frisk, sin alder taget i betragtning.
Vi kunne også godt besøge Normandiet igen. Og have lyst til at køre videre vestpå til Bretagne.
Jeg forstår fint,at din far gerne ville besøge invasionskysten og det er godt at I kom dertil. Faktisk tror jeg det gør indtryk på alle besøgende at være på stedet, men jeg ved det naturligvis ikke. I har jo begivenhederne tæt på i familien, kan jeg forstå. Var Tims farfar ikke med i Frankrig sammen med The Queen i går?
Det tror jeg ikke, men har dog ikke spurgt … han var jo ikke med på D-dagsinvasionen, men havde travlt med at bombe, hvad der skulle bombes længere østpå.
Det er billeder, der gør et stort indtryk! Jeg er født efter 2. verdenskrig, og fx Ken Folletts ‘Verdens vinter’ maler 2. verdenskrig frem, så man aldrig glemmer det igen.
… og man skylder sig selv ikke at glemme den krig.
Vi har aldrig været i Normandiet, og krig har jeg heller aldrig oplevet, bortset fra på tv, og håber sådan set heller ikke jeg kommer til det, men spændende er det at høre, læse og se lidt om.
Ja, den krig har været en markant serie af begivenheder i vores tid og tilværelse, må man sige.
For mig var det også en øjenåbner at besøge Normandiets kyst. Det var ikke planlagt i den forstand. Jeg kan faktisk kun huske at vi kørte “derudaf” på må og få og mente at det ville være godt at holde ferie langs kysten og se lidt mere af Frankrig.
Ja, det tror jeg godt jeg forstår, man kunne se hvad det handlede om i en form for direkte skala uden omsvøb.