Et par af tidens mangfoldige sproglige sjuskerier er blevet hængende i bevidstheden, og for at få dem fjernet herfra, skrives kort om dem her.
De fleste har velsagtens hørt, at trepartforhandlinger skal finde sted. Om det er for at redde vort land eller årsagen er en anden, skal jeg ikke forholde mig til. Forhandlinger plejer at indebære at nogle taler sammen om emnet. Derfor var det en kende overraskende at læse på en af TV-kanalerne, at man nu skulle begynde “at tale trepartsforhandlinger”.
Det andet jeg husker er formentlig en danglishficering af Ungarn, som landet plejer hedde på dansk. Danmark skulle forleden, meddeltes det, spille håndbold mod Hungarn.
Det gik jo i øvrigt meget godt.
Ja, jeg glemmer heldigvis hurtigt den slags sprog, men jeg tror nu nok at jeg burde læse mere god dansk litteratur uden sprogligt sjusk. Jeg er lidt bange for at mit eget sprog forsumper. Til gengæld læser jeg meget engelsk – akademisk litteratur (literature, hvorfor kan vi ikke stave det på samme måde i de to lande …) hvor sproglig kompetence værdsættes.
Ja, vi gør klogt i at glemme i en fart. Ellers kunne vi få nok at se til. Der er ingen grund til at burde! Må ændrer dansk litteratur sig med tiden så det staves som på engelsk, hvem ved.
Hihi.. godt spottet Jørgen.. 🙂
Tak.
Hvis man “taler trepartsforhandlinger”, så taler man vel om forhandlingerne, og det er noget sludder. Det svarer lidt til noget jeg så i en avis i går: det var en efterlysning af en ældre mand, der var forsvundet, og han var “gået til fods”. Du milde kineser hvor skrives og siges der meget sludder.
Jeg opfattede det som man skulle til at begynde trepartsforhandlinger, og det kunne man jo bare have skrevet. Morsom eksempel du har set. Den stakkels ældre mand der er gået til fods på fødderne er forhåbentlig fundet i god behold.
Ja, man vrøvler noget rundt i det sommetider. Alle de smarte management-ord har nok også gjort sit, men nogle gange kunne man med fordel stoppe op og tænke over, hvad ordene egentlig betyder.
Og det ville være lettere at nå at tænke over hvad ordene faktisk betyder, hvis hurtigsnakkerne satte tempoet lidt ned, og hvis skriverne lige læste hvad de skriver.