Når vejret er ustadigt, som det heldigvis er i øjeblikket, er der grund til at vælge udflugtsdage med omhu.
Således tydede vejrudsigten på, at vejret ville arte sig tørt og rigeligt varmt i går, og det benyttedes til en tur til Møn.
Jeg har været på Møn nogle gange i arbejdssammenhæng, men jeg mener ikke at kunne huske jeg har været ved Møns Klint siden barndommen. Det var derfor på tide.
Det blev en glimrende dag. Vi var der ved 10-tiden. Da vi kørte igen, var der trængsel.
Først gik vi ned ad trappen, dvs vi manglede vel 100 trin da vi besluttede at gå op igen. Ikke at benene ikke kunne, men en ret nyopstået gene gjorde, at det var en god beslutning.
I øvrigt kunne det konstateres, at der var folk på trappen, der burde være vendt om meget før. Det så stærkt plagsomt ud at skulle op igen. Faktisk burde det være omvendt – først op, så ned, men sådan er klinten naturligvis ikke indrettet.
Det er en ret spektakulær trappe, heldigvis med afsatser og ikke kun trin. Hertil kommer gode pausepladser med bænke.
Her ses frilagte bøgerødder, som vel er tegn på at klinten stedse er under forandring.
Flotte indtryk får man mange steder.
Vel oppe igen gik vi ad sti 5 og kom bl.a. forbi Holgers kig. Fint ser det ud.
Efterfølgende gik vi en tur i Liselunds park.
Der var fine åkandeblomster i søen.
På hjemturen gjordes holdt i Stege. Jeg huskede byporten fra tidligere ture, men det så ud som om den var flyttet til den modsatte ende af byen. Det må dog nok være det der kaldes en erindringsforskydning.
Det er en god ide at tage til Møns Klint. Husk godt fodtøj, hvis det er planen at gå en eller flere ture på stedet.
Det er nogle smukke billeder du har taget! Vi var på Møns Klint for tre år siden og var begge lidt rystede over, at man kunne få så ondt i benene efter turen op ad de mange trappetrin. Det kunne mærkes i flere dage efter.
Tak. Ja, sådan en tur kan lede tankerne tilbage til skoletidens første gymnastiktime efter en længere pause.
Jeg mærker en smule i lægmusklerne i dag, og man burde finde nogle trappet et sted og gå op og ned af dem.
Der er heldigvis også smukt, når man bliver oppe og hverken kan eller vil tage de mange trin ned. For man skal nemlig op igen, og det er, som du siger, meget værre!
Vi havde englænderne med dertil sidste sommer, og de tog den selvfølgelig hele vejen, mens vi gik rundt foroven og til sidst mødte dem i cafeteriet.
Det har du ret i. Man skal gøre sig sine overvejelser om en sådan nd- og optur er en god ide, og det synes at knibe for nogle, kunne vi se. Måske har der været lidt gruppepres hos nogle der burde have afholdt sig fra øvelsen.
Klinten er et spektakulært sted.
Jeg har aldrig været der, men flot er det, og tænk: Det tog ca. 1500 år at danne 1 cm kridt!
Jeg er ret sikker på, at jeg heller ikke havde taget trappen.
Det er nu et stk. natur der er et besøg værd.
Det er svært at at forstille sig den lansommelighed hvormed kridtet er aflejret, og i øvrigt har jeg set at om 50.000 år er det hele eroderet bort.
Møn og klinter er et unikt stykke dansk natur. Vi er kommet der ret meget, og har taget turen op og ned ad trapperne mange gange. Da vi var noget yngre, gik der sport i at løbe op og ned ad trapperne flere gange i træk, for at se hvem der var mest udholdende. I dag løber vi ikke mere, men nøjes med at gå hele turen og der er faktisk pænt langt ned, det sidste lille stykke.
Byporten i Stege, husker jeg fra dengang man stadig skulle køre igennem den. Det er slut for en del år siden.
Du har ret i det med naturen. Og mon ikke der er god motion at hente for mange ved at tage trapperne op og ned nogle gange. Det er sikkert sjovere end at få på trapper i et motionslokale.